Home / Jeg mener / Optimismen er stor i de fleste havne – men den mangler i Østersøen

Optimismen er stor i de fleste havne – men den mangler i Østersøen

FORMANDEN HAR ORDET

Af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO

Vi er nu midtvejs i januar måned i 2018 og har for længst sagt farvel til 2017.

Det gamle år var for selve fiskeriet et godt år for konsum- og industrifiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Der er optimisme rundt omkring i mange havne, og der er stor investeringslyst i forhold til modernisering af fartøjer og bygning af nye fartøjer.

I Østersøen er der desværre forståeligt nok ikke den samme optimisme. Kystfiskeriet i de indre farvande har ikke vind i sejlene. Torskekvoterne er fortsat meget lave og fiskeriet skal samtidig døje med sæsonlukninger. Sildekvoten er også reduceret betydeligt. Det gør det absolut heller ikke bedre, at der i EU også er vedtaget en lukkeperiode på 3 måneder på ålefiskeriet på trods af heftig dansk modstand.

Ål er ikke blandt de økonomisk vigtige arter for dansk fiskeri, men for flere af foreningens medlemmer er det ålefiskeriet, som er deres fiskeri, og ål er nu en gang en væsentlig del af den danske fiskerikultur.

Eneste lyspunkt omkring ål er, at Danmark på dette punkt kørte parløb med Sverige under EU-forhandlingerne – Jeg håber, at det måske kan være en ny begyndelse, hvor Sverige kravler ned af den høje miljøhest og interesserer sig for fiskeri igen.

Landingspligt

Ser man på fiskerimulighederne i 2018 for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, så er der for en række bestande vedtaget relativt pæne stigninger i kvoterne forbundet med indførelse af landingspligt. Der skal ikke herske tvivl om, at det er positivt med disse kvoteforhøjelser, men det er reelt den beregnede discard, som er tillagt kvoterne, og landingspligt indebærer nu en gang at hele fangsten skal ilandbringes.

Og fra 1. januar 2019 vil alle kvoterede arter blive omfattet af landingspligt samtidig med, at der kommer større og større fokus på kontrol og overholdelse af landingspligten. 2018 er det sidste år inden fuld indfasning i 2019 – DET ER VED AT BLIVE ALVOR med landingspligten.

Fiskeripolitikken i 2018

Ud over indførelse af landingspligt sker der meget i EU’s fælles fiskeripolitik i disse år med revision af de tekniske regler, gennemførelse af forvaltningsplan for Nordsøen og Skagerrak som vi kender den for Østersøen og i 2018 starter arbejdet med revision af fiskerikontrolreglerne.

Vi mangler også at få fastsat kvoterne for tobis og brisling for 2018. Det sker i løbet af det første halvår 2018. For tobis får vi ICES’ rådgivning i februar måned, og så skulle kvoterne være på plads til den 1. april. De seneste års erfaringer trækker desværre tydelige spor i erhvervet og på trods af en god sæson sidste år, er der forståeligt stor usikkerhed over for, hvordan tobis-fiskeriet bliver i år. Vi arbejder naturligvis for, at tobiskvoterne bliver fastsat, så vi både økonomisk og miljømæssigt har et bæredygtigt fiskeri.

EU politikken fylder ikke meget på Christiansborg, hvor man gennem 2017 stort set alene har fokuseret på den nationale kvoteforvaltning. Det skyldes dels Fiskeripakken fra december 2016, som egentlig havde til hensigt at skabe øget vækstbetingelser i fiskeret generelt, men som blev meget fokuseret på rammerne for kystfiskeriet. Det hele kogte over med Rigsrevisionens rapport om kvoteforvaltningen i august måned og ikke mindst sprogbruget hos Rigsrevisionen selv, men bestemt også i pressen og blandt politikere gjorde det ikke stemningen bedre.

Resultatet blev blandt andet, at vi langt om længe igen har fået et Fiskeriministerium. Karen Ellemann blev i august måned ny minister med ansvaret for fiskeriet, og vi fik igen en egentlig Fiskeristyrelse. Kort før jul fik vi så en aftale om kvotekoncentration – nu følger så implementering gennem nye bekendtgørelser og ny fiskerilov.

Jeg håber meget, at vi kan få ro i den hjemlige fiskeripolitik i 2018. At vi kan have en konstruktiv debat om fiskeripolitiske emner og en seriøs og faglig fiskeriforvaltning. Den stemning og ordvalg, som der har været i den hjemlige debat i 2017 om kvoteforvaltningen, har kostet på omdømmet for Danmark og for dansk fiskeri uden for landets grænser.

Brexit

Det er her i 2018, at det bliver alvor med Brexit. Fiskeriet er højt på dagsorden og vi er i øvrigt i Danmarks Fiskeriforening utrolig glade for den opbakning, vi har fået fra de fiskeriafhængige kommuner over hele landet i forbindelse med Brexit – og vi er også tilfredse med at fiskeriet og fiskerisektoren er et hovedpunkt på regeringens Brexit dagsorden. Vi har også et godt samarbejde med fiskerierhvervet i de øvrige EU-lande. Men der er mange bolde i luften omkring Brexit og situationen er kompleks – hvordan skal for eksempel kvoterne i Nordsøen fastlægges for 2019?

Danmarks Fiskeriforening er klar til udfordringerne

Vi har i foreningen haft nok at se til i 2017. Vores omverden flytter sig og selv om den generelle viden om fiskeri i samfundet er begrænset, så har mange alligevel en mening om, hvordan fiskeripolitikken bør være. Vi har derfor i efteråret gennemført et servicetjek af DFPO for at se på, om vi kan bruge vores kræfter bedre. Jeg forventer, at dette arbejde vil blive udmøntet i en strategi for foreningens arbejde, så vi stærkere kan arbejde med fiskeriets udfordringer i 2018.

Jeg vil gerne sige tak til alle for samarbejdet i det forløbne år. En tak til alle, som har deltaget aktivt i de skellige fiskeriarrangementer rundt om i landet. Det er med til at understøtte fiskeriets gode image blandt danskerne.

 

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30