Home / Økonomi / 47 mio. kr i overskud i FF Skagen

47 mio. kr i overskud i FF Skagen

FF Skagen havde et godt 2014.

FF Skagen havde et godt 2014.

2014 var et ganske godt år for fiskemelsfabrikken FF Skagen. I 2014 blev der omsat for 1,6 mia. kr. og eksporteret til mere end 60 lande. Det resulterede i overskud på 47 mio. kr. efter skat.
Bestyrelsesformand Jens A. Borup fortalte på generalforsamlingen i selskabet, at især to begivenheder i 2014 havde skabt grundlag for nye forretningsområder. Den ene handler om en aftale med den norske fiskeopdrætskoncern Marine Harvest om fuldrensning af fiskeolie, der anvendes som foder til virksomhedens opdræt af laks. FF Skagen A/S kan som den eneste i verden levere et så effektivt renset produkt, som Marine Harvest efterspørger. Resultatet er, at laksen, ifølge en officiel norsk undersøgelse, er dokumenteret renere end den vilde laks, fortalte Jens A. Borup.
Den anden begivenhed var overtagelsen af Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S, som nu er et datterselskab i koncernen. Det styrkede yderligere positionen som EU´s største producent af fiskemel og fiskeolie, der indgår som foder til opdrætsfisk, svin, fjerkræ, mink og kæledyr.

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30