Home / Bilag 6 / Bilag 6: Ny frist for at søge om mulighed for i 2018 at bytte årsmængder af torsk i vestlige Østersø for torsk i Nordsøen

Bilag 6: Ny frist for at søge om mulighed for i 2018 at bytte årsmængder af torsk i vestlige Østersø for torsk i Nordsøen

Ny frist for at søge om mulighed for i 2018 at bytte årsmængder af torsk i vestlige Østersø for torsk i Nordsøen

Fartøjsejere, der afgiver årsmængder af torsk i vestlige Østersø vil på særlige vilkår få mulighed for at bytte sig til torsk i Nordsøen inden for en samlet mængde på 500 tons. Fartøjsejere vil for hver afgivet årsmængde af torsk i vestlige Østersø på 200 kg modtage 100 kg torsk i Nordsøen.

Meddelelse om, at ejere af fartøjer, der i forholdet 2:1 ønsker at bytte årsmængder af torsk i vestlige Østersø til torsk i Nordsøen, skal være Fiskeristyrelsen (licensadm@lfst.dk) i hænde senest tirsdag den 30. januar 2018.

Såfremt mængden af torsk i vestlige Østersø, der samlet ønskes byttet overstiger 1.000 tons, og dermed den afsatte mængde torsk i Nordsøen på 500 tons, fastholdes bytteforholdet på 2:1. Det betyder, at for de enkelte fartøjer, som har stillet årsmængder af torsk i vestlige Østersø til rådighed for bytte, vil der ske en forholdsmæssig reduktion af de mængder de kan bytte og en tilsvarende reduktion af de mængder torsk i Nordsøen de kan modtage.

Ejere eller medejere af fartøjer, der i denne forbindelse afgiver årsmængder af torsk i vestlige Østersø vil ikke senere i 2018 kunne komme i betragtning med det fartøj som afgav torsk fra vestlige Østersø, eller med andre fartøjer som de er ejere eller medejere af, når Fiskeristyrelsen gennemfører bytter efter DØX-ordningen jf. § 86 i reguleringsbekendtgørelsen.

Ejere af fartøjer, der allerede har søgt om at bytte torsk i vestlige Østersø for torsk i Nordsøen i henhold til bilag 6 meddelelsen af 22. december 2017 skal kun indsende en ny meddelelse, hvis der er sket ændringer i de mængder, de ønsker at bytte.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1604 af 19. december 2017, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 24. januar 2018.

About Line Dalgaard Jensen