Home / Fiskebranchen / Billeder: Mad over bål og Hvide Sande-fiskere inspirerede lokale kokke

Billeder: Mad over bål og Hvide Sande-fiskere inspirerede lokale kokke

Dennis Birnbaum viste sit garnfartøj RI 244 Rikke Høy frem for gæsterne. Foto Line Dalgaard Jensen

Normalt er der kun fiskere ombord på RI 244 Rikke Høy, men mandag gjorde skipper Dennis Birnbaum en undtagelse.

Lokale kokke og restauratører fik nemlig lov til at snuse til garnfartøjet i havnen i Hvide Sande – og lære lidt om fisk, fiskeri og friskhed.

Restauratørerne skal være bedre til at bruge lokale fisk, der passer til sæsonen, og hvem er bedre til at fortælle, hvad der bliver hevet op ad havet lige nu, end fiskerne selv.

– Det er mest torsk lige nu, fortalte Dennis Birnbaum, hvilket bestemt faldt i gæsternes smag. Bl.a. Hvide Sande Røgeri og Skarrildhus var med på besøg.

Bag ideen til inspirationsdagen står Konsumfisk, Ringkøbing-SkjernErhvervsråd og Business Region MidtVest, der også havde arrangeret et besøg på Vestfisk og fisk over bål ved havnen.

På Vestfisk testede kokkene fiskenes friskhed, mens de på havnen for alvor fik fingrene i fisken. Kok Jesper Krabbe guidede dem i spændende tilbedredning af torsk, rødspætter og hesterejer.

Gæsterne så også nærmere på lasten. Her er det Jens, Jonatan og Lucas fra Skarrildhus. Foto: Line Dalgaard Jensen

Kokkene spurgte nysgerrigt ind til garnfiskeriet. Foto: Line Dalgaard Jensen

 

Efter besøg på kutteren gik turen til Vestfisk. Foto: Line Dalgaard Jensen

Her var der både små…

… og store fisk. Foto: Line Dalgaard Jensen

Med styr på fiskeri og fisk var det tid til at lave mad over bål. Foto: Line Dalgaard Jensen

Kogevandet blev selvfølgelig hentet i fjorden. Foto: Line Dalgaard Jensen

Fisken fileteres på fiskekasser. Foto: Line Dalgaard Jensen

Godt hjulpet på vej af en økse! Foto: Line Dalgaard Jensen

Mens grydeskeen var udskiftet med træ, så der kunne blive rørt rundt i hesterejerne. Foto. Line Dalgaard Jensen

 

About Line Dalgaard Jensen