Home / Fiskeri / Billedserie: Fisk og fiskere fra Hanstholm indtog Aalborg

Billedserie: Fisk og fiskere fra Hanstholm indtog Aalborg

På kajen ved Utzon Parken i Aalborg udspillede der sig nogle uvante scener lørdag den 18. august, da en del af fiskerflåden fra Hanstholm var ankommet.

Fiskekasser blev losset fra fartøjerne og pladsen blev for nogle timer omdannet til fiskemarked med gratis smagsprøver af søkogte rejer, Nordsø sild og røget kulmule.

Tørfisk underholdt på scenen, og de mange besøgende kunne desuden byde på torsk, kuller, kulmule, krabbeklør og andre lækre fisk, som fiskerne fra Hanstholm havde bragt med til Aalborg i forbindelse med arrangementet “Fiskeriet kommer til byen”.

– Det har været en god dag med markedsføring af dansk fisk og markedsføring af Hanstholm, lød det blandt andet fra Jan N. Hansen, som er formand for Hanstholm Fiskeriforening, der står bag arrangementet.

1. viceborgmester Kristoffer Hjort Storm holdt åbningstalen ved arrangementet “Fiskeriet kommer til byen” i Aalborg lørdag den 18. august. Foto: Claus Kirkegaard

Der bliver losset fiskekasser på kajen ved Utzon Parken. Foto: Claus Kirkegaard

En del af fiskerflåden fra Hanstholm lå flot ved kajen i Aalborg. Foto: Claus Kirkegaard

Skipper Rasmus Hald fra HM 635 Karbak blev interviewet af BBC Radio om konsekvenserne ved Brexit. Foto: Claus Kirkegaard

Tørfisk underholdt med nye og mere velkendte sange. Foto: Claus Kirkegaard

Auktionsmester Jes Holm Sørensen havde godt styr på de bydende ved fiskeauktionen. Foto: Claus Kirkegaard

Mange havde fundet vej til Utzon Parken, som i dagens anledning var omdannet til et fiskemarked. Foto: Claus Kirkegaard

Der var run på i boderne med de gratis smagsprøver. Foto: Claus Kirkegaard

DTU Aqua var også til stede med fartøjet Havfisken. Foto: Claus Kirkegaard

Fartøjerne var pyntet op og klar til åbent skib. Foto: Claus Kirkegaard

About Claus Kirkegaard

journalist, telefon 7610 9666