Home / Fiskeri / Brislingekasse skal væk

Brislingekasse skal væk

 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil have ophævet den såkaldte brislingekasse, der forbyder brislingefiskeri i et større område ud for den jyske vestkyst. Der er nemlig ikke længere biologiske argumenter, der taler for en fortsat lukning, mener ministeren.

– Jeg vil gerne have ophævet forbuddet, så fiskerne ikke skal sejle unødigt langt for at fiske. Det er både dyrt i brændstof og dårligt for miljøet, lyder det fra ministeren, der refererer til en rapport fra DTU Aqua, der er baseret på forsøgsfiskeri fra de seneste år.

Læs pressemeddelelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet – KLIK HER.

Kassen er oprindeligt indført, fordi der har været for mange ungsild i brislingefangsterne i området. Men en afrapportering fra DTU Aqua om de senere års forsøgsfiskerier viser – skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse – at der rent faktisk har været mindre bifangst af sild inde i området, når man sammenligner med fiskeriet uden for området.

– Den nye rapport viser, at der ikke er nogen biologisk begrundelse for at have en særlig beskyttelse af fiskeriet i området. Fiskeriet truer ikke sildene, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

 

 

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678