Home / Brexit / Britisk minister gav danske fiskere håb om fortsat adgang til britiske farvande

Britisk minister gav danske fiskere håb om fortsat adgang til britiske farvande

billede af Niels Wichmann

Niels Wichmann  adm. direktør Danmarks Fiskeriforening glæder sig over udmeldingen fra den britiske fødevareminister Michael Gove

Mandag den 31. juli var den britiske fødevareminister Michael Gove i Jylland, hvor han blandt andet besøgte Arla og Danish Crown og afholdt møder med repræsentanter for dansk fiskeri og fødevareindustri. For dansk fiskeri bød mødet på overraskende positivt nyt. Signaler fra den britiske fødevareminister Michael Gove tyder på, at danske fiskere fortsat vil kunne hente store mængder fisk i britisk farvand, selvom briterne forlader EU. Under sit besøg i Jylland fortalte Gove, at Storbritannien ikke har fiskekuttere og produktionsfaciliteter nok til selv at fange alle de fisk, der er i britisk farvand.

Positivt
Det er positivt for fiskere i Danmark, , som i gennemsnit henter 40 pct. af fangsterne i britiske farvande. I fiskerierhvervet har man frygtet, at briterne efter brexit vil gøre alvor af truslerne om at håndhæve en 200-sømile-grænse.

– Michael Gove tilkendegav på mødet, at briterne slet ikke har kapacitet til selv at fange og forarbejde alle de fisk, der er i britiske farvande. Derfor vil fiskere fra Danmark og andre EU-lande fortsat få adgang til britiske farvande efter brexit, oplyste ministeren. Det er en logisk udmelding, men det er alligevel særdeles positivt og lidt overraskende, at den kommer fra en britisk topminister så tidligt i forhandlingsforløbet, konstaterede Niels Wichmann, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening PO, der deltog på mødet med den britiske minister.

Han peger på, at det endnu er uklart, hvor stor en del af de nuværende fangster briternes vil lade de udenlandske fiskere beholde.

– Vores holdning er, at den nuværende fordeling af fangsterne skal bevares, men foreløbig glæder vi os bare over, at den britiske minister har meldt så positivt ud, siger Niels Wichmann.

Britiske medier
Meldingerne fra den britiske minister er efterfølgende blevet taget op i de britiske medier som en ny drejning i udmeldingerne. Michael Gove fastholder dog over for de britiske medier, at det han har sagt under sit besøg i Jylland ikke er forskelligt , fra det han altid har sagt.

Michael Gove, som har været en af de mest ihærdige tilhængere af et brexit, var sammen med den nuværende udenrigsminister Boris Johnson bannerførere i kampagne for britisk EU-udmeldelse, ”Vote Leave”, som bekendt sejrede ved en folkeafstemningen om EU i juni 2016.

 

 

About Lars Gammelgaard

Journalist/kommunikationsmedarbejder | Tlf. 76 10 96 66 | Mobil 30 58 33 55