Home / Østersøen 2017 / Dansk formand for Østersø-råd

Dansk formand for Østersø-råd

Esben Sverdrup-Jensen er ny formand for Østersø AC´en. Foto: Kim Kær Hansen

Det er en dansker, der nu siddder i spidsen for det rådgivende råd for Østersøen, AC´en. På en ekstraordinær generalforsamling, der blev afviklet i Gdynia i Polen, var der ensstemming opbakning bag den danske kandidat, direktør for Danmarks Pelagiske PO, Esben Sverdrup-Jensen.

– Jeg ser det som en meget betydelig tillidserklæring og ikke mindst en anerkendelse af den seriøse indsats DPPO, som organisation har leveret i udviklingen af europæisk fiskeriforvaltning igennem 35 år, siger Esben Sverdrup-Jensen, der afløste Steve Karnicki, der har været midlertidig formand i den periode, hvor organisationen har stået uden en fast formand efter at Reine Johansson tidligere i år forlod posten.

Allerede kort tid efter valget sad han klar i formandstolen for at lede sit første EXCOM-møde.

– Der er en meget bred vifte af emner på dagsordenen lige nu i Østersøen. Min første og fornemmeste opgave bliver at sikre, at vi fokuserer på de opgaver, der skaber reel værdi for medlemmerne i ACen ,og som giver beslutningstagerne omkring Østersøen og i Bruxelles viden og anbefalinger, som kan indgå direkte i konkrete politiske tiltag og forvaltningsbeslutninger, siger Esben Sverdrup-Jensen.

Han får hjælp til opgaven af et sekretariat i København, tre meget dedikerede arbejdsgruppeformænd, og en engageret gruppe af medlemmer fra interessentgrupper omkring Østersøen.

About Line Dalgaard Jensen