Home / Fiskeri / Danske Fiskeauktioner er på vej mod ny rekord

Danske Fiskeauktioner er på vej mod ny rekord

2015 har været et godt år for fiskeauktionerne i Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn. De har siden 2008 været samlet som Danske Fiskeauktioner, og ejer Michael Lodahl forventer, at omsætningen for 2015 sætter ny rekord.

– I de år, vi har drevet auktionen, sætter vi i hvert fald rekord i år. Vi er foran på omsætningen på alle tre auktioner, siger Michael Lodahl til Holstebro Dagblad.

Samlet set forventer han, at omsætningen ender på omkring 420 millioner kroner for de tre auktioner. Den største omsætninger kommer i Thyborøn med 255 millioner kroner, mens Hvide Sande omsætter for 128 millioner kroner. Den resterende del – små 40 millioner kroner – bliver omsat i Thorsminde.

Ifølge Michael Lodahl skyldes den flotte omsætning på de tre auktioner, at der både er tale om større tilførsler end normalt, og at priserne generelt har fået et nøk op.

– Hvis vi kan beholde dette niveau næste år, så vil vi være tilfredse, siger han til Dagbladet Holstebro.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678