Home / Portrætter / Danske Redningsmænd har reddet fiskere og søfolk i 100 år

Danske Redningsmænd har reddet fiskere og søfolk i 100 år

Kystredningstjenesten har 21 redningsstationer fordelt ud over landet, og omkring 230 redningsmænd er i dag tilknyttet de 21 redningsstationer. Redningsmændene er organiseret i Foreningen Danske Redningsmænd, som blev dannet i juli 1917 og altså i år har 100 års jubilæum. De 100 år er dog ikke forløbet uden sværdslag, hvilket en gennemgang af foreningens 100-års jubilæumsskrift afslører.

Samlet forening

Allerede i 1915 var der utilfredshed med forholdene for redningsmændene. Det fik nogle redningsmænd i Nordjylland til at opfordre redningsstationerne til at stå sammen og danne en forening for nordjyske redningsmænd. Den nye forening blev en realitet i løbet af efteråret 1915 med deltagelse af 22 nordjyske redningsstationer.

I 1917 gik redningsstationerne på Bornholm og Møn også sammen i en forening. På et møde i juli 1917 blev det besluttet at samle de nordjyske foreninger og den nye forening fra Bornholm og Møn under ét. Samtidig skiftede man navn til det, man kender den dag i dag; Foreningen af Danske Redningsmænd.

Redningsmændende benytter sig af hurtiggående SAR-både, der kan redde folk i land. Foto: René Dandanell.

Bedre forhold

Den nye forening begyndte at arbejde for bedre forhold for redningsmændene. Det betød blandt andet, at der var tre sager på foreningens dagsorden fra begyndelsen: Bedre løn og vederlag, tilskud til anskaffelse af olietøj og søstøvler samt forbedring af pensions- og ulykkesforsikringsforhold.

Disse sager har gennem foreningens hundredårige virke altid stået højt på prioriteringslisten. Således kæmper foreningen stadig for at kunne tilbyde bedre løn til både fastansatte som frivillige redningsmænd, lige som foreningen arbejder målrettet for at skaffe bedre materiel til redderne – lige fra nyere fartøjer til ordentlige køretøjer og det bedste inden for sikkerhedsudstyr.

Først i 1990 blev foreningen en egentlig fagforening. Foreningen blev anerkendt som forhandlingsberettiget organisation og underskrev den første overenskomst 11. juli 1990. Det var knap 75 år efter foreningen blev dannet.

Kastebold

Redningsvæsnets placering i statens administration har skiftet en del gange i løbet af de 100 år, der nu er gået. Desuden har man været underlagt fire forskellige ministerier – fra Indenrigsministeriet over Landbrugsministeriet til Marineministeriet for at lande hos Forsvarsministeriet.

Efter en rationalisering i Forsvarsministeriet i 1972 blev Redningsvæsnet, Lodsvæsnet, Søkortarkivet og Fyrvæsnet sammenlagt til Farvandsvæsnet under Farvandsdirektoratet. Samtidig blev Redningsvæsnet og Redningsstationerne ændret til Kystredningstjenesten og Kystredningsstationer.
I 2011 blev Farvandsvæsnet nedlagt, og Kystredningstjenesten blev overflyttet til Søværnet, 1. eskadre, hjemmehørende i Frederikshavn. I 2013 følger administrationen og sekretariatet til Frederikshavn, og der blev udpeget en chef for Kystredningstjenesten.
Overflytningen til Søværnet har haft den konsekvens, at en række opgaver, der tidligere var løst samlet i Farvandsvæsnet, nu bliver løses af forsvarets styrelser.

Strukturændringer
Når en forening bliver 100 år, kan det ikke undgås, at der i løbet af årene har været en del forandringer. Således også for Foreningen af Danske Redningsmænd.
Foreningen har deltaget i en række kommissioner og udvalg om strukturen inden for redningsvæsenet gennem årene. Arbejdet har haft fokus på antallet og placering af stationer samt stationernes udrustning og bemanding. I årenes løb er der oprettet, ændret, flyttet og nedlagt mange redningsstationer.
Ved foreningens oprettelse i 1917 bestod redningsvæsnet af 70 redningsstationer. I begyndelsen af 50’erne falder tallet til cirka 50, og omkring 1975 er tallet faldet yderligere til cirka 30. I år 2000 er der 21 redningsstationer tilbage i Danmark. Siden har der ikke været yderligere nedskæringer af antallet af redningsstationer.
Ud af de nuværende 21 redningsstationer har 8 af dem dog ikke fastansatte redningsmænd, men må klare sig udelukkende med frivillig arbejdskraft.

Redningsmændende ville gerne have nogle nye fartøjer, da de nuværende er ved at være slidte. Foto: René Dandanell.

Bedre både

I sagens natur er redningsfartøjer en vigtig del af redningsmændenes arbejdsbetingelser. I 1960’erne fik man de første MRB (Motorredningsbåde)

I 1965 blev der oprettet et redningsudvalg med repræsentanter for mandskaberne om udvikling af en redningsbåd fortrinsvis til den jyske vestkyst og Skagerrakkysten. Det skulle være en redningsbåd, der opererede fra havn. Efter dette arbejde blev den hidtil største MRB bygget i 1969. Redningsvæsenet fandt det påkrævet i 1970, at udvikle en ny type MRB til brug i Kattegat og Østersøen. Bådtypen, der var udviklet til Vestkysten, var ikke hensigtsmæssig til brug i Kattegat. Samtidig stod man med meget forældet fartøjsmateriel i området.
I 1981 forliste en ny type redningsfartøj RF 2 ved Hirtshals. Bådens stabilitet var ikke god nok, hvilket kostede 6 redningsmænd fra Hirtshals livet.
Ulykken gav anledning til udvikling af helt nye redningsfartøjer, og resultatet blev 2 fartøjer af en nye Nordsø-type og 4 fartøjer af Kattegat- typen. I slutningen af 90’erne bygges yderligere 4 fartøjer af den såkaldte ”type 16”. Sideløbende med anskaffelsen af nye store fartøjer, blev der i 90’erne indført en helt ny fartøjstype, nemlig den lette redningsbåd. Det er en type, som siden da har været under fortsat udvikling. Bådene har stor motorkraft og skal kunne sejle 40 knob. Det er en bådtype som har fået stor betydning, og som allerede har reddet mange menneskeliv.

Skrevet af Claus Kirkegaard, journalist Fiskeri Tidende

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30