Home / Udland / De tekniske regler skal være gennemskuelige

De tekniske regler skal være gennemskuelige

Ole Christensen er medlem af Europa-Parlamentet for socialdemokraterne.

Ole Christensen er medlem af Europa-Parlamentet for socialdemokraterne.

Den 1. januar 2015 træder første del af en tre-trinsraket for indførelsen af et discard-forbud i kraft. Derfor er det et vigtigt stykke arbejde, som EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet står overfor de kommende måneder, lyder det fra europaparlamentariker Ole Christensen.

”For at de nye regler kan træde i kraft skal de eksisterende regler kigges efter i sæmmene. Det duer ikke noget, at vi indfører landingsforpligtigelsen, hvis der andre steder i lovgivningen står, at det er lovligt at smide bestemte fisk over bord”, skriver Ole Christensen i sit nyhedsbrev.

Derfor besidder Europa-Parlamentet ifølge EU-politikeren også en vigtig rolle i forhold Kommissionens arbejde.

”Det er vigtigt, at vi i Europa-Parlamentet kigger EU-Kommissionen over skulderen sådan, at vi sikrer lovgivningen bliver overskuelig for alle berørte fiskere”, skriver han.

Han forudser totalt kaos, hvis ikke reglerne bliver gennemskuelige, og peger i sit nyhedsbrev på, at han vil forsøge at sætte sit præg på arbejdet.

”Der skal ændres både i de tekniske regler, kontrolforordninger med mere. Her kan vi forhåbentlig få nogle regler, der er til at arbejde med”, konstaterer Ole Christensen.

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30