Home / Fiskeri / Den blåfinnede tun har gjort comeback

Den blåfinnede tun har gjort comeback

Nordmændene har et forsøgsfiskeri efter tun. Foto: Den norske kystvakt

Jagten på den blåfinnede tun er gået ind i norsk farvand. Fartøjet ”Bluefin” har således indledt jagten på årets kvote af tun, som Norge har fastsat.

Der er tale om art, der i mange år har holdt sig væk fra farvandene. Omkring 1950´erne foregik der således et givtigt fiskeri af tun også i danske farvande, og for nogle år siden kom små bonitotun til Skagerrak. Men de sidste par år har også den helt store blåfinnede tun været i området. Således fangede nordmændene på forsøgsfiskeri i 2015 8,4 tons tun som bifangst og sidste år blev det til 4,15 tons. Bifangsten blev hovedsaligt taget i fiskeri af makrel, men også fangster af blåhvilling og hestemakrel gav tun som bifangst, noteres det.

I år er der også taget tun som bifangst, ligesom både et dansk og svensk fartøj har landet tun på danske auktioner i forbindelse med andet fiskeri.

Sidste år blev den samlede kvote for tun fanget i en fangst. Den 16. september tog ”Hillersøy” således 191 velvoksne individer på over 200 kilo i gennemsnit, skriver Havforskningsinstituttet. Det var således den største fangst i over 30 år.

Nu fortæller Havforskningsinstituttet, at tun nærmest er at finde helt oppe på standen.

Fakta om tunen Tunens latinske navn er: Thunnus thynnus Den kræver vandtemperaturer over 24 grader celsius for at gyde, og derfor gyder den også på specifikke og afgrænsede område i Middelhavet ved Balearene, der omfatter øer som Mallorca og Ibiza, ved Sicilien, Malta, Cypern og farvandet ved Libyen. Opvækstområderne for tunen er i Middelhavet og ved kysterne omkring Portugal og i Biscayen. De kan blive op til tre meter lange og veje 500 kg. Levealderen er 20-30 år.

På besøg i bur

Sidste år oplevede et opdrætsanlæg i Flatanger også at få besøg af en tun. Den havde sneget sig ind i opdrætsnalægget, og den blev efterfølgende fanget. Den vejede 370 kilo og et formodes, at den er hoppet op i lakseburet, da der ikke var huller i nettet rundt om buret.

Der var tale om den største tun fanget i 2016, og den blev leveret til et fiskemodtag for videresalg ligesom Havforskningsinstituttet fik mulighed for at tage prøver af det store dyr.

Historien

I 1950´erne og 1960´erne var flere hundrede både involveret i fiskeri efter tun både langs den norske kyst. Og i Danmark gik en fiskeflåde også efter tun.

Men fiskeriet ebbede ud, og der gik mange år før det måske igen er på vej. En del af forklaringen gives i, at der var alt for mange om fiskeriet, og derfor blev presset på bestanden for stort. I Middelhavet har der i en årrække også foregået et overfiskeri af ungfisk sammen med et urapporteret og ureguleret fiskeri.

Nu er forvaltningen skærpet og det har givet bedre vilkår for en stigning i bestanden. Samtidig er totalkvoten reduceret med tæt ved totredjedele, mange internationale fiskefartøjer er ophørt med fiskeriet, ligesom kontrollen til søs og på land er blevet bedre. Alt det menes at have forbedre vilkårene for tunen.

Og det er de forbedrede forhold i Middelhavet, der menes at være en del af årsagen til at tunen er søgt nord på. For når der er flere individer, så trænger de til mere plads og dermed ender de i danske og norske farvande.

Ingen stor andel

Både dansk og norsk farvand ligger i den yderste del af tunens udbredelsesområde. De norske forskere fra Havforskningsinsstituttet vurdere samtidig, at de danske og norske fangster af tun er så små, at det ikke har nogen betydning for den samlede bestands størrelse. Derfor bidrager det på igen måde til et overfiskeri, lyder der fra Havforskningsinstittuttet.

Æder småfisk Den blåfinnede tun jager med op til 70 km i timen, og den kan dykke helt ned til 1.000 meters dyb. Historisk set har den blåfinnede tun hovedsaligt ædt tobis, sild, brisling og blæksprutte. Men nu er også makrelyngel blevet en del af menuen op langs de norske kyster og i Norskehavet. Ifølge flere norske fiskere småmakrellen så populære, at tunen nærmest hopper ud af havet for at fange makrellerne.
Tun fra Middelhavet I 2016 gennemførte Havforskningsinstituttet en DNA-anslyse af de individer, der blev taget prøver fra. Resultaterne viste, at 95 procent af tunene stammer fra gydeområder i Middelhavet, mens 2-3 procent stammede fra gydeområder ved den Mexikanske golf. De sidste procent var ikke til at identificere. De tilhørte nemlig hverken den østlige eller vestligge tunbestand, og derfor vurderes det, at de kommer fra gyeområder som er ukendte for forskerne.

 

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30