Home / Fiskebranchen / Der er ingen forretning i Stillehavsøsters

Der er ingen forretning i Stillehavsøsters

Når nu Stillehavsøsters udkonkurrerer den europæiske østers i Limfjorden, lægger det måske lige for, at fiskerne opgiver det traditionelle fiskeri for at kaste sig over enten fangst eller opdræt af Stillehavsøsters i stedet. Men det er ikke muligt, lyder det fra fiskerne i Limfjorden.

Svend Bonde driver Glyngøre Shellfish, og han har mange års erfaring med fiskeriet af den europæiske østers i Limfjorden, men han har også forsøgt sig med Stillehavsøsters i Vadehavet, og han havde ingen succes med det. Og han ser heller ingen muligheder for, at andre skulle være mere succesrige – i hvert fald ikke i Limfjorden.

Det kan jo lyde underligt, når man ved, at opdrættere i bl.a. Frankrig har stor succes med at sælge og eksportere østers. Det er der dog en forklaring på, fortæller Svend Bonde.

– Man kan jo sige, at de er blevet gode til det, men det har de så også brugt omkring 50 år på at blive, siger han og henviser til, at man i 1960’erne i bl.a. Frankrig begyndte at importere Stillehavsøsters, fordi der var mangel på de naturlige østers langs kysterne.

Det traditionelle østersfiskeri er truet i Limfjorden

De godt og vel 50 år siden da har de blandt andet brugt for at forfine deres østers. For i modsætning til de naturlige Stillehavsøsters, som man kan finde i enten Vadehavet eller i Limfjorden i dag, så er opdrættede østers af Stillehavsarten fra Frankrig meget mere ”mundrette”.

– De Stillehavsøsters du finder i fx Nissum Bredning varierer utroligt i størrelsen fra 50 gram til 1 kilo. Og når de er så forskellige, så er kundekredsen pludselig meget lille. Sådan er det ikke med dem fra opdræt i Frankrig – de vejer det samme og de fuldstændig ens, siger Svend Bonde.

Dansk produktion er ikke rentabel

Han understreger også, at man – hvis man skulle overveje at forsøge sig med kommerciel fangst af Stillehavsøsters i Limfjorden – skal huske, at man kun kan bruge de østers, der bliver fanget enkeltvis. Når først de vokser sammen, så kan man ikke bruge dem længere.

– Hvis man forsøger at brække dem fra hinanden efter sammenvoksningen, så går langt de fleste af dem i stykker, forklarer Svend Bonde, der også nævner, at han sælger Stillehavsøsters, når der bliver lavet åbningsprøver, men at det kun drejer sig om ganske få.

Samtidig er det svært at konkurrere med de ”rigtige” Stillehavsøsters fra fx Frankrig. Prisen er lav for de franske Stillehavsøsters, mens produktionsomkostningerne for de danske udgaver er høj. Det skyldes, at opbevaring, håndtering og rengøring er ganske omfattende, fordi de er meget uregelmæssige, kantede og skarpe.

– Så det vil langt fra være en god forretning, når timeløn, analyser, emballage, transport og administration er betalt. Så i de fleste tilfælde er det billigere at bortskaffe de invasive Stillehavsøsters fra Limfjorden, siger Svend Bonde.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678