Home / Fiskeri / Det gælder kun om at overleve i 2017

Det gælder kun om at overleve i 2017

48-årige Ole Hansen fra Bagenkop er selvstændig fisker med det godt 9 meter lange garnfartøj SG 50 Caroline. Godt 80 procent af hans omsætning kommer fra fangst af torsk i farvandene omkring Langeland, så derfor frygtede han for den voldsomme nedskæring i torskekvoten for den vestlige Østersø samt den udvidede lukkeperiode for 2017.

Og de tunge skyer truer fortsat Ole Hansen, da Fiskeri Tidende for nogle dage siden hoppede om bord på SG 50 Caroline for at tage en snak med Ole Hansen. Han mener, at 2017 for ham blot handler om ren og skær overlevelse.

– Man må skrue ned og nøjes at købe det allermest nødvendige. Det hedder nul investeringer og du sparer på vedligeholdelsen – du skal jo have noget at spise – og så bliver dit grej bare ringere og ringere. Det er en ond cirkel.  Men sådan er det for alle hernede, fortæller Ole Hansen, mens han fra fartøjets styrehus spejder ud på vandet, og håber på, at blæsevejret vil lægge sig, så han igen kan komme på havet for at fiske.

Han har i de første måneder haft en omsætning, der er omkring 25 procent mindre end sidste år. Derfor priser han sig lykkelig for, at han tidligere har betalt gælden i sit fartøj ud.

– Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Jeg kan lige overleve på, at jeg har fået ekstra fisk ved at tilmelde mig den lukkede kystfiskerordning, og at jeg i år har fået byttet alle mine DØX-torsk. Men selv med den ekstra tildeling i kystfiskerordningen er der lang vej, siger Ole Hansen.

Intet alternativ

Han har reelt ikke noget alternativ til torsk. Han fanger udover torsk også rødspætter suppleret med slet- og pighvarrer i maj måned.

– Jeg kan ikke leve af at fange rødspætter. Det kunne jeg måske, hvis priserne var de samme, som dem de får for rødspætter fra Nordsøen. Så jeg er afhængig af torsk. Det er dem, der skal betale regningerne, siger Ole Hansen, der med sit garnfartøj heller ikke kan sejle i andre farvande, som det er tilfældet for de trawlere, som f.eks. er gået i jomfruhummerfiskeri i Skagerrak.

Usikkerhed

Som det var tilfældet sidste år må Ole Hansen leve i usikkerhed om hvad næste år bringer af reduktioner og restriktioner.

– Usikkerheden er det værste, men vi har jo snart vænnet os til, at det er sådan. Vi ved ikke, hvad der sker næste år. Skærer de ned igen? Hvem skal så redde os, hvis der ikke er en kompensation? Så er det slut, for så kan vi ikke leve af det. Så lukker havnen og fiskerisalget, konstaterer Ole Hansen.

Usikkerheden om fremtiden påvirker selvfølgelig hele familien.

– Du lever i det, men vi snakker mere om det, end vi har gjort før. Min kone er uddannet skatte revisor, og hun står for papirarbejdet. Hun kan jo også se i regnskabet, at det går den forkerte vej. Kan jeg bare få en kvote, så jeg kan klare mig til, til jeg skal på pension. Vi kræver ikke meget, siger Ole Hansen.

Kæmper til det sidste

Med de vilkår han som fisker er blevet budt, kunne det være nærliggende at trække stikket og give op. Tanken har da også strejfet Ole Hansen, men han vil kæmpe til det sidste.

– Jeg er opflasket med fiskeri, og det er jo det her, jeg gerne vil, selvom de gør det svært for os. Jeg har boet her altid, og hvad skal jeg ellers lave, der er ikke andet arbejde at få hernede, og jeg egner mig ikke til at gå rundt og lave ikke noget og være på offentlig forsørgelse, siger Ole Hansen, der frygter, at der kommer nye nedskæringer til næste år, der vil dræbe det sidste liv på den gamle fiskerihavn i Bagenkop.

–  Det der påvirker familien og mig selv mest, er, at du ikke kan se det bliver bedre i fremtiden, og at der ikke er nogen, er lover os, at det bliver bedre, siger Ole Hansen, inden han hopper på ladcyklen og triller den velkendte tur hjem til boligen tæt på havnen i Bagenkop.

 

 

 

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678