Home / Økonomi / Det har været et gråt forår for Østersøens torskefiskere

Det har været et gråt forår for Østersøens torskefiskere

Torskefiskeriet er traditionelt et økonomisk meget vigtig fiskeri for fiskerne i Østersøen ikke mindst i de kolde måneder. Kvotehug og lukkeperioder har dog gjort livet meget svært for fiskerne i Østersøen, og det har resulteret i et et noget i gråt forår, hvor fiskerne i årets første fem måneder må notere sig et alvorligt fald i bruttoomsætningen på 20 procent.

Sidste års samlede torskeomsætning, som også var præget af lave kvoter og lukkeperiode, lød på 66,0 mio. kroner. Den gang mente den mere optimistiske del af fiskerne, at nu kunne det ikke blive værre. De tog fejl.

I år lyder den samlede torskeomsætning efter fem måneder kun på 52,7 mio. kroner. Mængderne er faldet fra 6.931 tons sidste år til 4.863 tons i år. Et fald på 30 procent.

Det kunne have være endnu værre for torskefiskerne, hvis ikke de havde været begunstiget af, at den gennemsnitlige kilopris steg fra 9,52 sidste år til 10,84 i år.

Særlig hårdt ramt har fiskerne været i område 24, som er området vest for Bornholm til Sjælland. Her slår den udvidede lukkeperiode og kvotehugget ekstra hårdt. Bruttoomsætningen er faldt fra 18,8 mio. kroner i de første fem måneder af 2016 til bare 6,7 mio. kroner i 2017. I område 22 er omsætningen faldet fra 15,4 mio. kroner i 2016 til 13,0 mio. kroner i år.

Et lyspunkt – omend det er et meget lille et – i mørket for fiskerne i Østersøen er en fremgang i rødspættefiskeriet i Østersøen, hvor fiskerne primært i område 22 har hentet en bruttoomsætning for rødspætter pr. den 31. maj på 7,1 mio. kroner. Det er en stigning på 46 procent.

 

 

 

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening
kv@dkfisk / (0045) 2019 4678