DFPO kræver fiskernes ret til stejlepladsen i Københavns Sydhavn

Politikerne vil bygge på pladsen, men den går ikke

Det går ikke! At affrede stejlepladsen vil ødelægge fiskeriet i Sydhavnen.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Fiskeriforening, som nu går ind i debatten om stejlepladsen i Københavns Sydhavn, som fiskerne i årtier har brugt til deres bundgarnspæle. Stejlepladsen er fredet, men med et lovforslag ønsker politikerne at affrede området, så der kan bygges på det. Danmarks Fiskeriforening har netop givet sine indsigelser til forslaget, og anbefaler, at alle forhold om Stejlepladsen fjernes:

– Hvis man affreder Stejlepladsen, ødelægger man erhvervsgrundlaget for de to sidste bundgarnsfiskere i Københavnsområdet. Der har været bundgarnsfiskeri fra Sydhavnen i flere generationer, hvor to familier fortsat driver bundgarnsfiskeri, forklarer Ole Lundberg Larsen, der er underdirektør for fiskeriforvaltning, bæredygtighed og erhvervspolitik, Danmarks Fiskeriforening.

Stejlepladsen er af stor betydning for fiskerne, da området ligger i læ, hvilket er nødvendigt, når fiskerne ligger med bådene tæt på kysten og trækker pælene på land om efteråret og hiver dem i vandet om foråret.

Hvor er fiskerne?

Men alt dette står der ikke et eneste ord om i lovforslaget.

– Hverken fiskeri eller fiskere er nævnt med ét ord. Hvorfor er der ikke taget stilling til evt. konsekvenser for de to fiskere? spørger Ole Lundberg Larsen.

Tværtimod står der, at affredningen ingen negative konsekvenser har for erhvervslivet. Ej heller er der nævnt, at et nævn bør se på sagen. Ifølge Fiskeriloven kan man ikke inddrage et område, som fiskerne har brugsret til uden, at der nedsættes et nævn, der afgør sagen. Især set i lyset af, at fiskeriet er foregået fra området i mange, mange år og fra det konkrete areal siden 1962.

 

27 års fredning

Udover at være en vigtig plads for fiskerne, så er Stejlepladsen også fredet på grund af sin særlige natur. Det har i hvert fald været argumentet de seneste 27 år. Derfor undrer fiskeriet sig også over, at ”naturkvaliteten vurderes til at være relativ lav”.

– Danmarks Fiskeriforening tillader sig at bemærke, at denne konklusion ”vist er baseret på et relativt tyndt grundlag”, lyder det i hørringssvaret.

Der er ikke kommet nye oplysninger om, at naturen nu skulle være ændret og af lavere kvalitet. Det eneste argument er, at området er nødvendigt at inddrage for at kunne forestå udvikling af arealet.

Danmarks Fiskeriforening indsendte sine indsigelser d. 6. januar 2019, hvor der var frist for høringssvar.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...