Home / Fiskeri / Elektroniske mærker er sat på tun fra Skandinavien

Elektroniske mærker er sat på tun fra Skandinavien

For første gang nogensinde er blåfinnede tun blevet mærket i Danmark og Sverige, og forskere fra DTU Aqua, SLU Aqua og WWF Verdensnaturfonden ser nu frem til at modtage data fra de sendere, der er sat i ryggen af 18 store blåfinnede tunfisk. Formålet er at undersøge, hvorfor tunen oftere og oftere ses i de danske og svenske farvande.

De enorme rovfisk, som blev indfanget og genudsat under operationen i Skagerrak og Kattegat, er blåfinnede tun i vægtklassen 130 til 300 kilo. På trods af at vejret gav store udfordringer for operationen, lykkedes det at mærke fire tun i Danmark og 14 i Sverige, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra DTU Aqua og WWF Verdensnaturfonden.

En af de danske tun mærkes. foto: thomas pedersen eldor

Sort boks
De elektroniske mærker svarer lidt til den sorte boks i et fly. De registrerer tunens svømmedybde samt havtemperatur og lysforhold. Om cirka et år vil mærkerne automatisk løsrive sig fra fiskene og sende de indsamlede data tilbage til forskerne via satellit. Dataene vil afsløre fiskenes færden og forhåbentlig vise, hvor de gyder og finder føde. Den ny viden skal munde ud i forslag til, hvordan man kan udvikle og beskytte den sårbare tun-bestand.
– Det er fantastisk, at det er lykkedes os at tagge 18 blåfinnede tun. Uden hjælp fra de mange entusiastiske sportsfiskere i Danmark og Sverige kunne det ikke lade sig gøre. Nu venter vi i spænding på, at dataene sendes tilbage til os, så vi kan blive klogere på, hvorfor tunen er vendt tilbage til Danmark og Sverige, og hvad vi kan gøre for at beholde tunen i vores farvande, siger professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua.

Fakta Den største registrerede blåfinnede tun vejede 725 kilo og var over 3 meter lang. Den blåfinnede tun kan svømme med en hastighed på over 80 km/t. Den blåfinnede tun er varmblodet, hvilket er en sjældenhed hos fisk. Hunnen kan gyde op mod 10 millioner æg om året. Den blåfinnede tun har siden 2010 været klassificeret som truet af IUCN. Dog har de seneste års bevaringsindsatser forbedret tilstanden af den atlantiske bestand.

To bestande
Forskerne har også taget DNA-prøver af tunene, som blandt andet skal bruges til at undersøge, hvilken af de to atlantiske bestande af tunfisk, de tilhører: Bestanden, som gyder i Den Mexicanske Golf, eller bestanden, som gyder i Middelhavet. Denne information er vigtig, fordi de to bestande bliver forvaltet forskelligt.
Tunene blev fanget af sportsfiskere med erfaring i big-game-fiskemetoder for at sikre, at fiskene blev behandlet så nænsomt som muligt. Taggingen blev foretaget af eksperter, som er uddannet i at tagge netop tun.
Projektet er et samarbejde mellem WWF, DTU Aqua, Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) og en lang række udvalgte sportsfiskere. Projektet er støttet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

Skrevet af Claus Kirkegaard

 

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30