Home / Fiskebranchen / Elever fik Hanstholm-inspiration til livet som fisker

Elever fik Hanstholm-inspiration til livet som fisker

Hvis man vil være en dygtig fisker, så er det med at komme ud i havnene og på havet og se, hvad det hele drejer sig om. Og netop det gjorde en flok håbefulde unge mennesker fra Fiskeriskolen i Thyborøn i den forgangne uge. De tog turen til Hanstholm, hvor den lokale fiskeriforening inviterede til en dag fyldt med fisk.

Eleverne begyndte med en tur på Hanstholm Fiskeauktion. Så forbi den nyombyggede Martine, og derefter hen til Hanstholm Fiskeriforening, der bød på kaffe og en snak om livet til søs, og de mange muligheder og valg, man skal træffe som ung fisker.

Et hold elever fra Fiskeriskolen var på besøg i Hanstholm. Foto: Hanstholm Fiskeriforening

Også Westbank var i havn, og skulle selvfølgelig besøges. Her manglede de en mand, og den mulighed benyttede en af de unge straks, fandt arbejdstøjet i sin bil og tog med på fiskeri.

Ham, som tog med Westbank på fiskeri,  kom så ikke med på Scanfish, hvor resten af flokken var med en tur rundt på fabrikken. De fik viden om, hvor vigtig det er, at man som fisker behandler fisken ordenligt. Foto: Hanstholm Fiskeriforening.

Han kom så ikke med på Scanfish, hvor resten af flokken var med en tur rundt på fabrikken. De fik viden om, hvor vigtig det er, at man som fisker behandler fisken ordenligt.

Hanstholm Fiskeriforening takker for en god dag og håber, at de unge fiskere fik noget med hjem i rygsækken, så de kan blive nogle dygtige fiskere.

About Line Dalgaard Jensen