Home / Fiskeri / Esben Lunde Larsen afviser kompensation

Esben Lunde Larsen afviser kompensation

Der er mange fiskere, der har haft håb om, at de kunne få kompensation for, at de under lukkeperioden i den vestlige Østersø, ikke kan fiske. Men miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er på linje med sin forgænger på posten og siger nej til, at det kan komme på tale.

– Fra politisk hold er der ingen planer om at indføre ordninger, der åbner for at kunne yde økonomisk støtte til fartøjsejere eller til følgevirksomheder, der berøres af lukkeperioden, skriver han således i et notat til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kompensation for midlertidig oplægning er en mulighed via Den Europæiske Hav- og Fiskeri Fond, men ministeren gør opmærksom på, at der er indgået en politisk aftale mellem et flertal i Folketinget, hvor man har valgt, at støttemuligheden ikke skal være en del af det danske program under EHFF.

– Og jeg har ingen planer om at indarbejde denne støttemulighed i det danske program, slår ministeren fast i sit notat til Miljø- og Fødevareudvalget.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678