Home / Økonomi / Espersen må se endnu et stort underskud i øjnene

Espersen må se endnu et stort underskud i øjnene

En af landets absolut største fiskevirksomheder, A. Espersen A/S, er fortsat er presset på indtjeningen. For tredje år i træk må virksomheden se et millionunderskud i øjnene. Bundlinjen i A. Espersen A/S udviser et underskud på 33 mio. kroner, hvilket dog er en markant forbedring af 2015­resultatet, hvor underskuddet var på 76 mio. kr. Selskabet har nu et samlet minus på 132 mio. kr. de seneste tre år.
-Vi kom fra et meget dårligt 2015 og fik en ret dårlig start på 2016, hvorefter vi gradvist blev blev bedre og bedre, men dog ikke nok til, at vi kunne ramme sorte tal. Heldigvis peger alt i den rigtige retning. Vi har fokuseret på at skabe et positivt cash flow på over 200 mio. kr. i Espersen, så vi viser helt klart nogle positive tendenser. Men det er lige som, når man skal vende et stort skib, så går det gerne lidt for langsomt, siger adm. direktør Klaus Nielsen til FødevareWatch.

Det seneste underskud i fiskerikoncernen er efterfølgende blevet fulgt op med en beslutning, om at lukke dens fabrik i Fredericia. Lukningen af fabrikken, der producerer færdigretter, betyder, at selskabet tager afsked med 125 medarbejdere frem mod udgangen af 2018.

 

 

About Lars Gammelgaard

Journalist/kommunikationsmedarbejder | Tlf. 76 10 96 66 | Mobil 30 58 33 55