Home / Fiskeri / Find fisken med dynamiske havkort

Find fisken med dynamiske havkort

Fiskere og forskere er gået sammen om at styrke den teknologiske udvikling i dansk fiskeri. Digitale havkort skal gøre det lettere at målrette fiskeriet efter især brisling og tobis. Screendump: DTU Aqua.

Tobis og brisling er to af de økonomisk vigtigste arter i dansk fiskeri, men tobisen fiskes de fleste år hovedsageligt i en begrænset del af Doggerbanke, og det er fx sjældent, at det lykkes at fange alle de brisling, som kvoten giver lov til.

Derfor har fiskere og forskere nu i nogle år samarbejdet om at udvikle et dynamisk it-redskab i form af elektroniske havkort. Havkortene, som udover fiskeridata, vejr, strøm og havbiologi bl.a. indeholder udvalgte plotterfunktioner, kan bruges til at planlægge og målrette fiskeriet til gavn for både miljø og økonomi.
På Naturmødet den 18. – 20. maj i Hirtshals vil DTU Aqua demonstrere havkortene på deres stand.
Projektet løber over tre og et halvt år og er støttet af GUDP (Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram) med 11,8 millioner kroner.

Viser vej til nye fiskebanker

Tobissæsonen i 2017 tegner lovende med gode kvoter fulgt op af høje fangstrater. Tobisen har da traditionelt også været den vigtigste industrifisk i dansk fiskeri, og fangsterne var indtil år 2000 ofte meget høje. Men ændringer i økosystemet betyder, at fangstmulighederne i 2000-tallet er blevet dårligere, og at industriflåden er blevet reduceret.

– De færre fartøjer har gjort, at fiskerne  afsøger et mindre område af Nordsøens tobisbanker efter de gode fangstmuligheder, og at fiskeriet koncentrerer sig på nogle få pladser på Doggerbanke, hvor der tilsyneladende er en regelmæssig god tilgang af nye fisk, siger projektleder og professor ved DTU Aqua, Henrik Mosegaard.

I de år, hvor tobisen har en anden fordeling i Nordsøen, kan det derfor være svært at finde den. Det skal de nye dynamiske havkort gerne være med til at ændre.

– De dynamiske kort kan være med til at hjælpe fiskerne til gode fangstmuligheder på nye banker. Et godt kvoteår som 2017 kan forhåbentlig bringe ny information fra hidtil dårligt undersøgte områder, siger Henrik Mosegaard.

Uudnyttede muligheder

Brislingen er endnu mere uforudsigelig end tobisen. I gennemsnit bliver næsten en femtedel af kvoten ikke udnyttet. Det skyldes, at stimerne af brisling er svære at finde, og at brislingen blander sig med sild, som man så risikerer at få med i fangsten.

– Brislingen samler sig i stimer under visse strøm- og vindforhold. Med elektroniske havkort, som indeholder dugfriske oplysninger om vejr, vind, hydrografi, bundforhold, tilgængelig fiskeføde og tidligere fangster, får fiskerne et dynamisk redskab til at udvælge de bedste områder at fiske i, siger Henrik Mosegaard.

Landingsforpligtelsen fra 2015 for en række fiskeriet, inklusive det danske fiskeri på brisling og tobis i Nordsøen, har betydet, at det nu er endnu vigtigere at fange så lidt som muligt af uønskede arter.

Kortlægger fiskenes føde

Et pilotprojekt, som DTU Aqua gennemførte i sommeren 2014, viste en direkte sammenhæng mellem gode fangster af tobis og mange store vandlopper i vandet. Derfor viser de elektroniske kort også mængden af store vandlopper.

Fiskerne deltager selv i indsamlingen af informationer om vandlopper til havkortene ved at tage prøver med plankton-net på fiskepladserne, registrere mængderne og tage dem med i havn. Her er prøverne blevet hentet af DTU Aqua, analyseret og resultatet meldt tilbage til fiskerne i form af løbende opdaterede lag i kortet. I første omgang er oplysningerne blevet delt mellem de fem fartøjer, som deltager i forsøget, men på sigt kan hele fiskeflåden deltage.

Projektet varer til udgangen af 2018. Når projektet er slut, skal det drives videre på kommercielle vilkår, hvis muligt. Det vil kræve, at fiskerne oplever et reelt udbytte af de dynamiske havkort, som softwarefirmaet Anchor Lab står for at udvikle.

About Claus Kirkegaard

journalist, telefon 7610 9666