Home / Fiskebranchen / Fiskens Dag: Fiskerne fik København til at lugte af fisk

Fiskens Dag: Fiskerne fik København til at lugte af fisk

Tørfisk på pletten med vestjyske hits.

– Det ka da godt være a lugter lidt af fisk i daw…

De vestjyske strofer klinger ud over Rådhuspladsen i København. Tørfisk er på scenen og med et ganske passende sangvalg, for det er netop Fiskens Dag.

Lørdag indtog fiskerne fra bl.a. Hanstholm, Thorsminde og Skagen med fest og fisk. Pladsen var forvandlet til et sandt fiskemekka med smagsprøver, madskole og fiskeauktion, som skulle få københavnerne og andre forbipasserende til at åbne øjnene for dansk fisk.

Ud fra de mange glade gæster og populære smagsprøver at dømme var der gevinst. Københavnerne spiste kulmule, rejer og rødspætter, sang og dansede til Tørfisk – og lugtede langt væk af fisk.

Fuldt hus på Rådhuspladsen

Fiskerne fra Thorsminde bød på stegte rødspætter.

Mens Skagen-fiskerne havde taget søkogte rejer og jomfruhummere med.

Og Hanstholm lokkede københavnerne til at prøve kulmule.

Ingen Fiskens Dag uden fiskeauktion. Fiskerne fra Thorsminde havde taget mange flotte – og grimme – fisk med.

Nuværende og tidligere elever hjælper med at skære fisk ud til københavnerne.

Også MSC var med på pladsen. Den havde allieret sig med Timm Vladimirs madskole, der lavede fiskeburgere for de mindste.

Hvordan ser en lange ud? Og en lyssej? Danmarks Fiskeriforening gav klar besked.

 

 

About Line Dalgaard Jensen