Home / Østersøen / Fiskere er rystet over reduktion i den østlige Østersø

Fiskere er rystet over reduktion i den østlige Østersø

 

Det er ikke kun torskefiskeriet i den vestlige Østersø, der står til at blive reduceret i 2017. Det gælder også for fiskeriet i den østlige Østersø – det vil sige fiskeriet syd, øst og nord for Bornholm. Her foreslår EU-Kommissionen en reduktion af den eksisterende torskekvote på 38 procent.

Forslaget kommer på trods af, at torskebestanden i den østlige Østersø er stigende, og det ryster formanden for Bornholm & Christiansøs Fiskeriforening.

– Jeg må sige, at det ryster mig, når man helt alvorligt fremsætter et forslag om at skære fiskekvoten for en bestand, der er i fremgang. Det giver ingen mening, siger Thomas Thomsen.

– Det er jura, tossede regneregler og bogholderi, der er skyld i det – det har slet intet med biologi at gøre, siger han videre og peger på, at biologerne selv erkender, at torskebestanden har været stigende de seneste to år.

– Der er ingen som fiskere, der vil bevare torskebestanden, for det er jo den, vi lever af. Men når der intet biologisk belæg er for at reducere en fiskekvote, så hører al fornuft op, siger Thomas Thomsen.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678