Home / EU / Fiskeri-forhandlinger i EU er i gang

Fiskeri-forhandlinger i EU er i gang

Forhandlingerne om den nye fælles fiskeripolitik er i fuld gang og vil være det her i april og i maj. I følge en pressemeddelelse fra Kommissionen har der allerede været afholdt fire møder mellem parterne, og endnu fire møder er foreløbig planlagt i den kommende tid.

De tre parter er Kommissionen, Europa Parlamentet samt Det Irske Formandskab, der forhandler på vegne af Ministerrådet. Irland har formandskabet i den første halvdel af 2013, og det irske formandskab har meldt ud, at man går efter at nå til enighed om en ny fælles fiskeripolitik.

Det er reelt Europa Parlamentet og Ministerrådet, der forhandlinger, mens Kommissionen har rollen som “facilitator” under møderne mellem de tre parter. Det er oprindeligt Kommissionen, der har fremsat forslag om en ny fælles fiskeripolitik. Det skete i starten af juli 2011, og siden da har der været arbejdet med at skabe en tekst, som alle kan bakke op om.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678