Home / Fiskebranchen / Fiskeri- og Søfartsmuseet fejrer jubilæum med blæksprutter

Fiskeri- og Søfartsmuseet fejrer jubilæum med blæksprutter

MS Smag byder på blæksprutte. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Blåt blod og tre hjerter!

Nysgerrig? – så kom til Fiskeri- og Søfartsmuseet d. 29. november, hvor professor Ole G. Mouritsen fortæller, hvorfor danskere skal spise mere af dyret med det særlige blod og mange hjerter; blæksprutten.

Det sker til et særligt arrangement ”Blæksprutterne kommer”, som er med til at markere museets 50-års jubilæum. Hele året markerer Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg sine 50 år med en række oplevelser og arrangementer.

Bæredygtig delikatesse
Blæksprutten er både en velsmagende og bæredygtig sag, der lever i de nære farvande. Den kombination er museet meget begejstret for.

Jordens ressourcer er under konstant pres, og det tvinger menneskene til at søge alternativer. Bl.a. at udnytte havets spisehammer på en ny og bæredygtig måde, og her er blæksprutten et oplagt sted at begynde.

Ole G. Mouritsen, der biofysker og professor i gastrofysik, vil fortælle mere, om blækspruttens potentiale og gøre alle klogere på den mærkelige skabning, der er beslægtet med bløddyr som muslinger og snegle.

Program

  • Lukket dagsprogram: Dagen begynder med workshops for 75 elever fra 7. klasse. De skal udføre blækspruttedissektion, høre om biologi og ernæring og have smagsundervisning
  • Kl. 17: Foredrag for alle med Ole G: Mouritsen
  • MS Smag: Restauranten byder på en bæredygtig gastronomisk oplevelse, når der serveres to spændende blæksprutteanretninger

Foredraget koster 100 kroner. Foredrag plus anretninger koster 245 kroner.

About Line Dalgaard Jensen