Home / Brexit / Fiskeriet bliver en del af den samlede aftale i Brexit

Fiskeriet bliver en del af den samlede aftale i Brexit

Niels Wichmann, direktør i Danmarks Fiskeriforening, og Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening, mødtes i dag med Michel Barnier, EU´s chefforhandlinger i Brexit, da han gæstede Thyborøn for at blive klogere på fiskeri. Foto: René Dandanell.

Forhandlingerne om Storbritanniens exit af EU er en stor og kompliceret sag. Derfor tog Michel Barnier, der er EU´s chefforhandler, sammen med et par af sine medarbejdere plus repræsentanter fra den danske del af EU-Kommissionen til Thyborøn og Lemvig for at blive klogere på fiskeriet i forhold til Brexit.

Det var en ivrig lytter og en person, der gerne ville have informationer med hjem til de kommende forhandlinger, der formentlig kommer til at foregå i de kommende måneder også omkring fiskeridelen.

– Mit team lytter og forsøger at forstå tingene. Nu vender jeg tilbage stærkere end før, og ved at sektoren er meget vigtig for mange regioner – og ikke kun i Danmark. Det vil være top på min dagsorden i den kommende tid, sagde Michel Barnier.

Han kunne også fortælle, at fiskeriet ikke kommer til at stå alene som nogle måske har frygtet. Forhandlingerne er komplicerede, men det er en stor pakke, lod han forstå.

– Grunden til, at jeg er her, er, at jeg står i spidsen for alle forhandlinger – ikke kun fiskeri. Fiskeriforhandlinger bliver linket til til vores adgang til britisk farvand, og til briternes adgang til vores markeder, sagde Michel Barnier til pressen efter besøget i Thyborøn.

Også borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, var efter besøget tilfreds.

– Det er jo ikke en forhandling mellem briterne og Danmark. Det er en forhandling mellem EU og briterne. Og ham, der var her, er chefforhandleren, så det kan ikke være tættere på, når det er ham, der kommer til at sidde for bordenden. Derfor er det fantastisk, at han – efter at have talt med Statsministeren og de forskellige organisationer – kører herover for at tale med erhvervet, sagde Erik Flyvholm.

Michel Barnier var en tur på Limfjorden ombord på L 673 Meilsø for at mødes med fiskere og høre deres synspunkter om Brexit. Foto: René Dandanell.

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30

One comment

  1. EU oplæg til fremtidigt UK EU samarbejde indeholder krav til gensidige fiskeri-rettigheder

    “And in fisheries, reciprocal access to fishing waters and resources should be maintained.”

    http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/03/07/statement-by-president-donald-tusk-on-the-draft-guidelines-on-the-framework-for-the-future-relationship-with-the-uk/

    PS! Teksten skal endeligt godkendes af ministerrådet senere i marts før, Michel Barnier kan forhandle.