Home / Politik / Fiskeriet byder ny fiskeriminister velkommen

Fiskeriet byder ny fiskeriminister velkommen

Danmark har fået en ny fiskeriminister.

Danmarks Fiskeriforening hilser den nye fiskeriminister, Eva Kjer Hansen, velkommen.

– Vi ser frem til et stærkt samarbejde med den nye minister, som vi jo kender i forvejen. Fiskeriet står overfor en række udfordringer, som vi skal have løst sammen, siger Svend-Erik Andersen,  Danmarks Fiskeriforening.

Blandt de punkter, der står på dagsorden, er at få afsluttet fiskeripakken, at arbejde videre med Eu´s fiskeripolitik og forstærke indsatsen omkring Brexit

Danmarks Fiskeriforening  er tilfreds med at fiskeriet fortsat har en fremtrædende rolle i minister porteføljen, og en minister der har et stort fokus på fiskeriet.

Danmarks Fiskeriforening vil også takke den afgående fiskeriminister Karen Ellemann for hendes indsats for fiskeriet siden sin tiltrædelse.

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30