Home / Teknik / Fiskeriminister åbnede den danske pavillon på Nor-fishing

Fiskeriminister åbnede den danske pavillon på Nor-fishing

Fiskeriministeren åbnede den danske del af Nor-fishing. Foto: Danish Fish Tech Group

Mens Norges Kronprins Haakon stod for den officielle åbning af Nor-fishing 2018, var der i år også officielt besøg i den danske lejr på messen.
Her åbnede fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) nemlig den danske pavillon og lagde vejen forbi en række udstillere.

Karstensens Skibsværft fik besøg. Foto: Danish Fish Tech Group

Et af de steder, som fik besøg af fiskeriministeren, var Karstensens Skibsværft.

Her talte hun med direktør Knud Degn Karstensen, som bl.a. fortalte om nogle af de ordrer, som virksomheden har fra Norge.

Norge er blandt de førende fiskerinationer og fiskerieksportører i verden – derfor er de også en vigtig aktør for den danske fiskesektor, som er mødt talstærkt op til messen. Bl.a. også havnene, hvis stande ministeren også besøgte.

Over 40 danske virksomheder deltager i messen, som finder sted  i Trondheim i Norge d. 21. august til 24. august. Her præsenterer de nye løsninger, møder kunder og plejer kontakter. Nor-fishing er en af de største udstillinger inden for fiskeri på verdensplan.

About Line Dalgaard Jensen