Home / Fiskeri / Flere af de store arter i Nordsøen

Flere af de store arter i Nordsøen

Ny undersøgelse viser, at der samlet set er sket mere end en fordobling i biomassen for de 25 undersøgte store arter, så som torsk, rødspætter og kulmuler, tilsammen siden årtusindskiftet. Arkivfoto: Fiskeri Tidende

Der er kommet langt flere af de store arter i det nordøstlige Atlanterhav – herunder Nordsøen. Forskere fra DTU Aqua har analyseret data for de fiskearter, der kan nå en maximumstørrelse på mindst en meter, og kurverne viser en stor stigning – både for alle arter tilsammen og for enkelte, udvalgte arter, som torsk, rødspætte og kulmule. Data stammer fra det internationale havundersøgelsesråd, ICES, skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.

– Bestandene af de store fiskearter, som f.eks. torsk, har ikke haft det godt i lang tid. Men nu kan vi endelig se en tendens, der tyder på, at de er ved at være genoprettet, siger ph.d.-studerende Rob van Gemert, der er hovedforfatter på undersøgelsen, som netop er publiceret i ICES Journal of Marine Science.

Fordobling i biomassen

Undersøgelsen, der baserer sig på data frem til 2016, viser, at der samlet set er sket mere end en fordobling i biomassen for de 25 undersøgte store arter tilsammen siden årtusindskiftet.

For torsk, rødspætte og kulmule i Nordsøen er der tale om en tre- og op til en firedobling. Undersøgelsen viser også, at mens flere arter tidligere var blevet fisket i så stor grad, at det nærmede sig kollaps, så ser bestandene i dag ud til igen at nærme sig et punkt, hvor man kan gennemføre fiskeri baseret på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) uden yderligere begrænsninger. For nogle arter – f.eks. rødspætte og kulmule – er det punkt allerede passeret. For andre arter er det tæt på.

Måske skal der tyndes ud i fiskene
I årtier har der altså været langt mellem de store fisk, og både via politiske tiltag, reguleringer og samarbejde mellem forskere, fiskere og myndigheder har man arbejdet for at genoprette bestandene.

Men en situation, hvor bestandene ser ud til at være genoprettede, kan på et tidspunkt komme til at skabe nye udfordringer for fiskeriforvaltningen: At der vil blive øget konkurrence mellem de store fisk.

– Der vil være mange flere af de store fisk, og de skal jo spise. Hvis der er nok af dem, så begynder de at konkurrere med hinanden om maden, og nogle vil ikke kunne få nok at spise, så de vil vokse langsommere. Det har man ikke været så opmærksom på før, for de her fiskebestande har simpelthen været fisket i bund i den tid, hvor man har indsamlet data om dem, siger Rob van Gemert.

Han sammenligner det med, når man tynder ud i f.eks. gulerodsspirerne i køkkenhaven for at give de tilbageværende plads til at vokse.

– Hvis konkurrencen mellem de store fisk bliver meget stor, vil fiskeriet faktisk hjælpe med til at mindske konkurrencen, således at de tilbageværende fisk har bedre mulighed for at vokse. På den måde vil vi sikre det maksimale udbytte af fiskebestanden. Det er i hvert fald en ting, man skal være opmærksom på, når man laver bestandsberegninger, siger han.

Mange store fisk giver færre små fisk – og omvendt

Når der er mange store fisk, vil de naturligvis gøre et større indhug på de mindre fisk – deres byttedyr. Det gælder f.eks. sild og brisling. I undersøgelsen beskriver forskerne derfor også de mulige konsekvenser for såvel fisk og andre dyr i fødekæden:

– Vi kalder det en omvendt trofisk kaskade. Når der bliver flere rovfisk, så bliver deres byttedyr jo spist langt mere. Det vil jo i så fald have en betydning for byttefiskenes produktivitet. I sidste ende vil det have betydning for de fiskere, der lever af at fange mindre fisk, så som tobis og brisling, siger han.

About Claus Kirkegaard

journalist, telefon 7610 9666