Home / fartøj / Flere unge fiskere, tak!

Flere unge fiskere, tak!

Der er bestemt godt, at yngre fiskere får lettere adgang til tilskud til første fiskefartøj.

I hvert faldt hvis du spørger formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, som glæder sig over, at ansøgerkravene til tilskudsordningen ”Yngre fiskeres førstegangsetablering” er lempet, så fiskerne ikke længere behøver være registeret erhvervsfisker med A-status, men blot skal dokumentere, at de opfylder kravene hertil.

Lokalformanden håber, at det vil komme flere yngre fiskere til gode, og gøre det attraktivt at få sit eget fartøj.

– Det er super godt! Vi har brug for flere unge fiskere i både Esbjerg og Hvide Sande – ja hele landet sådan set. De skal i gang med deres eget fartøj, og det er jo hele meningen med ordningen, siger han og påpeger, at kravet om registrering har været unødvendigt bureaukrati, og det er en kæmpe kæmpe fordel, at reglerne nu er ændret.

– De unge fiskere løb ind i en mur. Det var bureaukrati til ingen verdens nytte, og det er godt, at vi har fået fjernet den barriere, siger Jesper Juul Larsen.

Bl.a. er en ung hesterejefisker gået forgæves til Fiskeafgiftsfonden, og Jesper Juul Larsen håber ikke, at det samme vil ske for andre, da det netop er sådan nogle som ham, der er brug for.

About Line Dalgaard Jensen