Home / Udland / Flere unge skal ind i norsk fiskeri

Flere unge skal ind i norsk fiskeri

Fiskeri- og kystdepartementet i Norge besluttede i denne uge at øge antallet af startkvotetilladelser til unge fiskere, så der i 2014 afsættes i alt 25 såkaldte ”rekrutteringskvoter”. Det er en stigning på 15 i forhold til i år, fremgår det af en pressemeddelelse fra departementet.

– Formålet er at bidrage til at unge og motiverede fiskere kan få mulighed for at etablere sig i fiskeriet, siger Fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg-Hansen i pressemeddelelsen.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at kravene til at ansøge om de ekstra rekrutteringskvoter øges. Fremover skal ansøgere fx have gennemført et gyldigt sikkerhedskursus, ligesom der sker præciseringen omkring prioritering af ansøgere.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678