Home / Teknik / Første spadestik til Hanstholm Havn er blevet taget

Første spadestik til Hanstholm Havn er blevet taget

Første spadestik blev taget af Lene Kjelgaard Jensen, borgmester i Thisted Kommune, og Esben Lunde Larsen, Miljø- og fødevareminister. Foto: Ole Iversen.

Det første spadestik til en længe ventet udvidelse af Hanstholm Havn er nu taget. Dermed er projektet til 500 mio. kr skudt i gang. Tirsdag underskrev Hanstholm Havn således en aftale med den danske entreprenørkoncern Aarsleff, der står i spidsen for et konsortie, om udvidelsen.

Bstyrelsesformand Martin Vestergaard fortæller, at udvælgelsen er sket å baggrund af et udbud, hvorefter der har været forhandlinger, hvor både pris, kvalitet, tidsplanog organisering har indgået. Og det gjorde, at der ingen tvivl var om, at Aarsleff-konsortiet skulle løse opgaven.

– Aarsleff blev en klar vinder vurderet på de opsatte parametre, og vi får endda en række ekstra fordele med i prisen. Den største fordel er yderligere vanddybde i vores indsejling og havnebassin. Det betyder, at vi nu får 11 meters dybde i indsejlingen og 10 meters dybde i havnebassinet samt forberedelse af kajkonstruktionen til yderligere en meters dybde. Det har været et klart ønske fra havnens interessenter, og det har derfor været højt prioriteret fra vores side, fortsætter Martin Vestergaard.

Forarbejdet og udvælgelsen er sket i tæt samarbejde mellem Hanstholm Havn og deres rådgiver, Rambøll.

Med i købet af den nye havn er også yderligere arealer end de 130.000 kvadratmeter, som der i første omgang var lagt op til. For der etableres i forbindelse med projektet en arbejdshavn på 30.000 kvadratmeter, og den bliver efter arbejdets udførelse overdraget til havnen som derefter permanent kan drage nytte af de arealer.

Dansk konsortium

Aarsleff har stået for en række danske og udenlandske havneudvidelser de seneste år – blandt andet udvidelsen af Skagen Havn, Frederikshavn Havn, Stockholm Havn, Sisimut Havn, Nuuk Havn og Hvide Sande Havn og har senest også vundet Rønne Havns udvidelse. De er dog ikke ene om at skulle løse opgaven, da det skal ske i samarbejde med de danske firmaer VG og Rohde Nielsen samt Cowi, der alle fire var med i konsortiet.

Fakta om havneudvidelsen Hanstholm Havn vil være Europas førende havn for håndtering af konsumfisk i Europa. Havnen har været inde i en meget positiv udvikling de seneste år med tocifrede vækstrater. Det betyder, at kapaciteten for store dele af havnen er opbrugt, og at havneudvidelsen er tiltrængt. Konkret består havneudvidelsen af: Ny ydermole mod vest, der beskytter indsejlingen og give en mere rolig indsejling. Ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn. 000 kvadratmeter nye baglandsarealer. 000 kvadratmeter arbejdshavn, der efterfølgende omdannes til baglandsareal. Øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i havnebassinet samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet.

Ventet udvidelse

Udbygningen af Hanstholm Havn har været undervejs i flere år, og der har været mange bump undervejs. Men nu er første spadestik taget og det endda selvom det først var planlagt til foråret 2018.
Hanstholm Havn har længe haft fokus på at være åbne, præcies og ærlige omkring processen med udvidelsen, og det lægger der fortsat op til, lyder det fra havnedirektøren.

Et af de krav, som Hanssthllm Havn også har stillet overfor det konsortie, der skal bygge havnen, har været. at havneområdet er en levende arbejdsplads, der også skal fungere under byggeperioden.

– Det har været et krav i udbuddet, at havnen skal være i drift 24 timer i døgnet i hele projektperioden. Men bliver der korte perioder i løbet af en dag, hvor indsejlingen er spærret, så skal det naturligvis kommunikeres i god tid til alle relevante interessenter, siger Niels Clemmensen.

Hanstholm Havn har nu underskrevet aftalen om udvidelsen. Fra venstre ses formand for bestyrelsen i Hanstholm Havn Martin Vestergaard, direktør i Hanstholm Havn Niels Clemensen, afdelingsingeniør fra Aarsleff Henrik Rasmussen og borgmester i Thisted Kommune Lene Kjelgaard Jensen ved underskrivelsen. Foto: Ole Iversen.

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30