Home / Indland / Gilleleje savnede opbakning mod havneslam i Kattegat

Gilleleje savnede opbakning mod havneslam i Kattegat

Gilleleje GF 2014Der er mange ting, der rammer fiskerne i Gilleleje hårdt. Det gælder ikke mindst det lukkede område i Kattegat, hvor fiskerne i flere år har forsøgt at få åbnet op for området. Og som om det ikke var nok, så blev der også dumpet havneslam fra blandt andet Halmstad Havn i Kattegat i det delvist lukkede område.

– Der er dumpet to steder, ialt cirka 3.000.000 kubikmeer havneslam, sagde formand Jan Nordahl på generalforsamlingen i Gilleleje Fiskeriforening, der fandt sted lørdag formiddag.

Han nævnte også, at han savnede opbakning fra både det danske miljøministerium som miljøorganisationerne, da havneslammet blev dumpet.

– Det gav gener for fiskerne, da det var områder, vi normalt fisker i, konstaterede Jan Nordahl.

Formand Jan Nordahl fortalte på Gilleleje Fiskeriforenings generalforsamling, at medlemmernes fiskeri har været ramt af lave priser.

På sild var der en stor nedskæring, og på grund af en manglende handlingsplan for sild er det også svært at få MSC for fiskeriet.

– Og det gør dem svære at afsætte, fortalte Jan Nordahl.

Tungefiskeriet har været hårdt ramt i årets løb, ligesom det lukkede område har betydet, at fiskerne har måttet fiske deres torsk andre steder længere væk fra Gilleleje.

– Der har også været et dårligt garnfiskeri efter søer, konstatererede Jan Nordahl.

Kun jomfruhummerne har været nogenlunde stabil. 2013 startede med lave priser, men priserne rettede sig i løbet af året lidt til det bedre.

 

 

 

 

 

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30