Home / Politik / Der er glæde og tilfredshed hos både S og SF

Der er glæde og tilfredshed hos både S og SF

To af aftaleparterne i den nye politiske fiskeriaftale, Socialdemokraterne og SF, giver begge udtryk for, at de er tilfredse med den aftale, som de her til formiddag har indgået med Dansk Folkeparti og Radikale.

– Dansk fiskeri har ventet alt for længe på en reel vækst og udviklingspolitik, siger fiskeriordfører for Socialdemokraterne, Simon Kollerup, ifølge en pressemeddelelse.

– Regeringen har sovet i timen, og derfor er jeg glad for, at der er et bredt flertal hen over midten, som i dag er blevet enige om en ambitiøs vækstpolitik, der løfter kystfiskeriet, sætter en stopper for kvotekongerne og understøtter fiskeriets rammevilkår og finansieringsmuligheder generelt, uddyber han i pressemeddelelsen.

Trine Torp, der er fiskeriordfører for SF, slår de samme toner an i en pressemeddelelse.

– Kystnært fiskeri med skånsomme redskaber har nu mulighed for at blive et erhverv i vækst. Det er også rigtig godt nyt for havnaturen og biodiversiteten i de danske farvande, siger Trine Torp.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678