Home / Udland / Grønland kan selv forhandle makrelkvote

Grønland kan selv forhandle makrelkvote

Den danske regering er klar i mælet: Grønland skal have lov til selv at forhandle om sin makrelkvote i Kyststatsforhandlingerne. Det slår fødevareminister Dan Jørgensen fast i et svar til Sara Olsvig – det skriver det grønlandske internetmedie Sermitsiaq i denne uge.

Den grønlandske politiker, der er medlem af Folketinget for Inuit Ataqatiglit, har spurgt til de nu overståede makrelforhandlinger mellem Kyststaterne, hvor det endte med en trepartsaftale mellem EU, Norge og Færøerne. Og fødevareminister Dan Jørgensen refererer direkte til Færøerne som eksempel på, at Grønland selv kan forhandle om makrelkvoten, hvis de ønsker det.

– Aftalen om makrelfiskeri er indgået mellem EU, Norge og Færøerne, der har overtaget fiskeripolitikken og selv har forhandlet aftalen. Danmark er ikke selvstændig part i aftalen, skriver Dan Jørgensen i følge Sermitsiaq og lægger op til, at Regeringen vil bakke op om det, såfremt Grønland – ganske som Færøerne – måtte ønske at ville forhandle selvstændigt.

Læs artiklen hos Sermitsiaq – klik her.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678