Home / Generalforsamling 2018 / Hæv kvoten for bifangst 

Hæv kvoten for bifangst 

Jesper Juul Larsen, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening. Foto: Ole Iversen.

En større bifangstkvote for industrifiskeriet er nødvendig for at få landingsforpligtelsen til at fungere

– Skal det her virke, skal vi have en løsning, og der er kun en mulighed; at vi får noget mere bifangst.  

Sådan lød opfordringen fra Jesper Juul Larsen, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, til fiskeriministeren om landingsforpligtelsen. Reglerne presser nemlig industrifiskerne, og med de nuværende bifangstkvoter, er det samtidig svært både at se meningen og at få landingsforpligtelsen til

at fungere. Smider fiskerne fiskene ud, bryder de reglerne for discard, men tager de dem med ind, får det også konsekvenser. 

– På vej hjem fra havet kan du så sidde og spekulere på, hvad du egentlig har gjort. Så har du givet dig selv en straf og skal ligge stille i 15 dage, fordi du ikke overholder målartsbestemmelsen, sagde Jesper Juhl Jensen: 

– Hvis du overholder den ene lov, så bryder du den anden. Det synes jeg, at man skal kigge på. Det er ikke et godt incitament til at få en lov til at fungere. 

Ifølge Jesper Juul Larsen er løsningen, som sagt, en større bifangstkvote.  

– Alle andre steder har løsningen været at ændre kvoten, men det er ikke sket i industrifiskeret. Tværtimod har man sat bifangstprocenten ned og ned og ned, forklarede han og håbede, at den nye fiskeriminister vil tage opfordringen med videre.  

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30