Home / Fiskeri / Hirtshals-fiskere tilfredse med ny kvoteaftale

Hirtshals-fiskere tilfredse med ny kvoteaftale

Hirtshals Fiskeriforening holdt i dag generalforsamling på Nordsøcentret. Foto: René Dandanell.

Hirtshals Fiskeriforening holdt i dag generalforsamling på Nordsøcentret. Foto: René Dandanell.

Fiskeriet i 2015 må sige at være gået godt for de fleste. Der er igen fisket mange fisk, lød det fra formanden for Hirtshals Fiskeriforening, Niels Kr. Nielsen, da han i dag aflagde sin beretning på foreningens generalforsamling.

– Fiskerne må mange gange prøve på at undgå visse arter, fordi deres kvote er for lille. Det er ikke altid nemt, da der er mange fiskearter, der lever sammen, fastslog Niels. Kr. Nielsen, der glædede sig over, at flere kvoter stiger fra 2016.

– Her på pladsen må man være velfornøjet med aftalen. Vi har derfor også rost aftalen, sagde Svend-Erik Andersen, formand for Danmark Fiskeriforening PO.

Formanden kom også ind på samarbejdet med den lokale fiskerikontrol. Niels Kr. Nielsen nævnte i sin beretning, at han håbede på et bedre samarbejde med den lokale fiskerikontrol.

– Alt for mange sager som ender på mit kontor, de kunne løses ved lidt smidighed på havnen. Der er en kontrolforordning og den skal selvfølgelig overholdes, men den skulle gerne tolkes ens over hele Danmark, sagde Niels Kr. Nielsen og forklarede, at der indimellem ringes direkte til NaturErhvervstyrelsen for at få en afklaring.

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30