Home / Fiskeri / Højsæson for ulovligt ålefiskeri

Højsæson for ulovligt ålefiskeri

Det vrimler med ål – og ulovligt fiskeudstyr i Ringkøbing Fjord for tiden, skriver Jydske Vestkysten. Fiskerikontrollen tager ugentligt en tur på fjorden, og hver gang bliver der konfiskeret ulovligt opsatte ruser, der ikke er identifikationsmærket, som loven ellers kræver.

Hvem der står bag, er uvist. Fiskerikontrollen er ikke af den opfattelse, at de lokale fiskere fisker ulovligt. Både fritidsfiskere, erhvervs- og bierhvervsfiskere ved fjorden har styr på tingene, meddeler de.

Og hvad der sker med ålen, hvis der er gevinst i de ulovlige redskaber er lige så mystisk og uvist. Ål er et sjældent syn på fiskeauktionen.

About Line Dalgaard Jensen