Home / Portrætter / Individuelle omsættelige fiskekvoter er blevet en fast del af fiskernes dagligdag

Individuelle omsættelige fiskekvoter er blevet en fast del af fiskernes dagligdag

En rejse på næste 36 år i fiskeriet er nu stoppet. Christian Olesen forlod kort før sommerferien posten som formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og overlod den til Fridi Magnussen.

Dermed er en lang rejse, der startede 1. december 1981 som økonomiske konsulent i fiskeriforeningen i Skagen nu endt.

– Jeg startede i jobbet den dag redningsbåden gik ned i Hirtshals, fortæller Christian Olesen, der også husker nogle af de første artikler om fiskeri han læste:

– Det var nogle artikler om en ny måde at regulere fiskeriet på i Australien med individuelle omsættelige kvoter. Da jeg læste det som økonom tænkte jeg; det var da en fremragende idé, siger Christian Olesen.

Den nye økonomikonsulent blev begejstret og afprøvede ideen på Skagen Fiskeriforenings daværende formand, Anker Gajhede. Men den idé faldt ikke i god jord hos formanden.

Siden da blev IOK og FKA den måde, som fiskeriet er blevet drevet på baggrund af.

– IOK er i virkeligheden et udtryk for, at man overlader ansvaret til den der arbejder med tingene, nævner Christian Olesen.

Christian Olesen. Foto: René Dandanell.

Tilfældig start

Christian Olesen er uddannet cand. oecon. og kom ind i bankverden. Det var derfor ikke fiskeriet, der var tænkt som en karrierevej. Men ved tilfældighedernes spil endte han i fiskeriet. Det sket på en ferie i Skagen, hvor han sammen med sin kone blev fascineret af miljøet omkring havnen.

– Det kunne være et godt sted og bo og opvokse vores børn. Men hvis vi skulle være der, skulle det have noget med havnen at gøre, siger Christian Olesen og fortæller, at der kort tid efter kom en annonce, hvor Skagen Fiskeriforening søgte en økonomisk konsulent.

Han blev ansat af Anker Gajhede, der var formand dengang, og ringen er næsten sluttet. For få dage før Christian Olesen forlod formandsposten i DPPO blev Anker Gajhede begravet.

– Uden ham var jeg ikke kommet ind i fiskeriet. Og uden hans måde at være på var jeg nok ikke blevet så fascineret. af fiskeriet, siger Christian Olesen.

Hans engagement smittede af, og betød at Christian Olesen fik en stor kærlighed for Skagen, fiskeriet, fiskere og hele den livsstil.

Reception Christian Olesen holder onsdag den 30. august afskedsreception på Axelborg i Landbrug & Fødevarers lokaler på 8. sal på adressen Axeltorv 3. Receptionen foregår mellem 14 og 16.

Ni notbåde

Den 1. august 1985 skiftede han til nyt job hos den nye forening, Notfiskernes PO i Hirtshals. Et job, der siden udviklede sig fra direktørjobbet til formandsposten.

Da Christian Olesen i 1980´erne blev ansat var der ni notbåde som medlem af foreningen.

– Et par år senere kom der to til. I mange år var der 11 notbåde. Det var der helt frem til efter IOK kom, fortæller Christian Olsen.

Han fortæller, at der var en del uro, da de to nye notbåde kom til. For de andre notbådsejere mente ikke, at der var plads til to mere. Og der var også en diskussion om, hvad silden skulle anvendes til.

– Notfiskerne fiskede til konsum og trawlerne til industri, sådan i store træk, nævner Christian Olesen.

Ritt startede processen

Han fremhæver i forbindelse med sin fratræden nogle af de områder, som han er stolt over at have været en del af.

Netop overgangen til IOK for de pelagiske fartøjer og FKA for konsumbådene er et af de områder, som Christian Olesen er ganske tilfreds med at have været en del af. Han har prøvet til fiskerireguleringsmøderne at sidde og fordele kvoter.

– Dengang Kent Kirk var fiskeriminister, da sad vi og talte om hvilke ration bådene skulle have. Og vi var nede og tildele 50 kilo pr uge! Sådan regulerede vi dengang, og det var forfærdeligt. Det var godt vi er kommet væk fra den måde at regulere på, siger Christian Olesen og peger på, at der blev for mange om for få fisk.

Dengang sad fiskeriministeren i øvrigt også med til de møder, hvor kvoterne blev delt ud på de enkelte fiskerier og fartøjer.

I dag roser Christian Olesen den tidligere socialdemokratiske fiskeriminister Ritt Bjerregaard for at have taget initiativet til indførelsen af individuelle kvoter omkring år 2000.

– Det var Ritt Bjerregaard, der lavede forarbejdet sammen med alle partier i Folketinget, påpeger Christian Olesen.

På et af møderne i optakten til diskussionerne omkring indførelsen af IOK kom det frem, at en som var medejer af fire fartøjer kunne fiske kvoten på ét fartøj. Men reglerne krævede fire fartøjer.

– Jeg følte, at Ritt Bjerregaard fik en øjenåbner på det tidspunkt, siger Christian Olesen og nævner, at han er glad for at have været med til indføre IOK og udforme de regler, som skulle være gældende for IOK.

– Vi prøvede at tænke langt og på den ene side give friheder, men på den anden side også gøre det med nogle begrænsninger så det ikke løb løbsk, siger den afgående formand, der også nævner, at erhvervet selv foreslog regler om kvotekoncentration, og vi var med til at lave begrænsninger i udleje-reglerne netop for at undgå ”slipper-skippers”.

– Der er en masse små detail-regler, der er blevet til i et konstruktivt samarbejde med embedsmænd. Det gør, at det er velgennemtænkt, fastslår DPPO´s afgående formand.

 

Om Christian Olesen Født 23. september 1951 Uddannet cand. oecon. Ansat i Skagen Fiskeriforening som økonomikonsulent i 1981. I 1985 ansat som direktør i Notfiskernes PO, der siden blev til Pelagisk PO og i dag hedder Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Christian Olesen har modtaget Ridderkorset af Dannebrog for sin indsats i fiskeriets tjeneste

Landsdækkende

Christian Olesen peger også på, at ændringen af foreningen fra en forening for fiskere med not som redskab og hjemhavn i Hirtshals til en landsdækkende forening for pelagiske fiskere er sket med stolthed.

– Vi ændrede vedtægter den 11. september 2001. Det er let at huske. Den dag ændrede vi vedtægterne, så trawlerne også kunne blive medlem, siger Christian Olesen.

Det skifte ændrede PO´en fra at være fokuseret på sild og makrel til også at omfatte industrifisk.

– Vi fik en industriportefølje, som er blevet udvidet kraftigt siden da. Flere både er kommet ind, og de gamle notbåde-type fartøjer har også udviklet sig indenfor industri, siger Christian Olesen og nævner, at udviklingen i høj grad handlede om at følge med tiden.

På et andet område har foreningen også ændret sig. Dengang var der en stor grad af detailstyring, der kom fra ministeriet. Det betød også, at dengang tænkte man, at snød man, så snød man ministeriet.

– I dag er der ikke eneste fisker, der er i tvivl om, at det ikke er ministeren man snyder: Det er ens egne interesser, det går udover. Der er sket en fantastisk holdningsændring, konstaterer Christian Olesen.

En del af opgaverne bestod også i at styre fiskeriet, så fabrikken kunne få løbende leverancer af sild fra bådene.

– Vi prøvede at sikre, at der var sild i markedet alle dage, fortæller den afgående PO-formand.

 Internationalt

På internationalt plan har Christian Olesen også haft indflydelse. Siden 1986 har DPPO været medlem af EAPO, men der er et nord-syd gab i opfattelsen af, hvordan man taler om tingene.

– Derfor tog vi initiativ til at samle de andre PO´er, der arbejdede med sild og makrel til en arbejdsgruppe i nord, nævner Christian Olesen.

Arbejdsgruppen fik navnet Northern Pelagic Working Group og har netop haft 25 års jubilæum. Christian Olesen peger på, at den har været en succes.

– Det er nok den mest indflydelsesrige organisation overfor EU og andre, tror jeg, siger Christian Olesen, der selv var formand de første 5 år.

I 2005 blev der etableret Regionale Råd, RAC´erne, og det lykkes at få etableret en pelagisk RAC.

– Vi var med til at skabe RAC´en helt fra bunden af. Der var ikke noget, der forklarede hvad en RAC var. Vi startede fra scratch, påpeger Christian Olesen og nævner, at arbejdsopgaven blev defineret som rådgivning omkring forvaltningen af bestandene, og vi besluttede at konsensus skulle være det bærende princip. Christian Olesen mindes, at der i de første år var en eneste beslutning, der ikke var konsensus, men siden er alt sket i enighed mellem erhverv og NGO´er.

 

Fiskerne er et særligt folkefærd

– Det har været en gave, at jeg fik lov til at arbejde med fiskerne. Det var ikke bare et job. Det blev et liv, siger Christian Olesen efter mere end 30 år i fiskernes tjeneste. Derfor har han også en ganske god karakteristik af fiskerne. – De har en meget stor frihedstrang. Når man kan klare sig under de forhold, de sommetider er udsat for, så tror jeg det giver en stolthed og en tro på egne evner, som jeg godt kan lide. Det fascinerer mig, siger Christian Olesen, der oplever fiskerne som glade mennesker. I alle årene både til hverdag og fest har han sammen med sin kone nydt selskabet med fiskere. Og det har ikke været geografisk betinget. – Uanset hvor man kom fra, så var det lige netop det fællestræk med glæde, stolthed og det gode humør, der har præget fiskerne, siger den nu tidligere PO-formand. Et andet træk er, at de siger tingene lige ud, og trods knubbede ord så er de stadig venner bagefter. Det er et særligt folkefærd, som Christian Olesen forlader. Han har den dybeste respekt for fiskerne og deres evner og det, de kan, og det de formår. – De er dygtige fiskere, og de er dygtige forretningsmænd. De er dygtige på så mange områder, som er skæve i forhold til det, vi normalt måler dygtighed på i samfundet, siger Christian Olesen og peger på, at det ikke kun gælder for medlemmerne af Pelagisk PO. – Det er på tværs af hele fiskeriet, siger han.

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30