Home / Fiskebranchen / Jomfruhummer er årets pinsefisk

Jomfruhummer er årets pinsefisk

Biskop Peter Fischer-Møller præsenterer årets pinskefisk – jomfruhummeren. Foto: Kim Matthai Leland

Det hedder egentlig årets fisk, men i år har et skaldyr indtaget førstepladsen. Årets Pinsefisk 2018 er nemlig jomfruhummeren, og den svømmede afsted med titlen i fiskehandlen Hav i Torvehallerne d. 15. maj.

Her var der fyldt med forventningsfulde mennesker, som i prisens ånd fik serveret lækker jomfruhummer med friske urter og årstidens grønt af kokken Sisse Bjørnum fra Havs takeawayafdeling Hav2Go. Fiskehandler Hans Hebo sørgede for vin i glassene.

Selve kåringen foretog Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, og den nye minister for fiskeri Eva Kjer Hansen modtog prisen. Det er Foreningen Danmarks Fiskehandlere der har lavet en afstemning på Facebook, hvor alle kunne stemme på den fisk, de syntes skulle have prisen som Årets Pinsefisk 2018. Sidste år var det kulmule, og året forinden var det igen jomfruhummer, der blev Årets Pinsefisk.

Og står du nu og får lyst til jomfruhummer, så anbefaler fiskehandler Tommy Raabo Fischer at grille jomfruhummer: Lad hovedet være helt, flæk halen med en kniv og mariner den med olie, lidt hvidløg og urter. Læg den direkte på grill og grill den i skallen.

About Line Dalgaard Jensen