Home / Bæredygtighed / Kalder alle fiskere i Kattegat: Kom til workshop

Kalder alle fiskere i Kattegat: Kom til workshop

Kom og hør om projektets resultater og giv dit bud på, hvordan fiskeriet kan være med til at værne om havmiljøet. Den 13. december inviterer Danmarks Fiskeriforening til workshop i projekt ”Udvikling af bæredygtig forvaltning af følsomme habitater og arter i Kattegat”, hvor netop dette emne er på programmet.

Danmarks Fiskeriforening håber, at du som fisker i området, vil prioritere at deltage på dagen. Det er vigtigt, at der er en større udveksling af viden mellem fiskere og forskere for at sikre en bred forståelse af, hvor og hvordan det egentlige fiskeri udøves. Derudover lægges der op til en diskussion af, hvordan man kan overvåge de lukkede områder, så man bedst muligt sikrer, at lukkede områder lever op til deres formål.

Workshoppen finder sted d. 13. december 2018 kl. 9.30-12.30 på Strandby Badehotel i Strandby.

Alle er velkomne! Tilmelding senest d. 10. december 2018 til Sofie Smedegaard Mathiesen (DFPO) på tlf. 26 28 42 12 eller på email ssm@dkfisk.dk.

About Line Dalgaard Jensen