Home / Indland / Kom til bundgarnsseminar i Karrebæksminde

Kom til bundgarnsseminar i Karrebæksminde

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer endnu en gang til bundgarnsseminar. I år finder seminaret sted mandag den 28. april på 3F’s kursuscenter i Karrebæksminde, oplyser direktør i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Flemming Christensen.

Seminaret byder på input og oplæg fra tidlig morgen til langt ud på eftermiddagen. Om formiddagen vil Allan Buch – formand for Bælternes Fiskeriforening – fortælle om afgiften for at stå i skibsregistret, mens der efterfølgende vil være nyt fra Søfartsstyrelsen. Der bliver også fortalt om et projekt om psykisk arbejdsmiljø i fiskerierhvervet.

Eftermiddagens program byder bl.a. en orientering om rapporten “Sikkerhed i fiskerierhvervet”, ligesom Allan Buch endnu en gang tager ordet, når han fortæller om den nye lærlingeordning og om sammenlægningen af fiskeriets forsikringer. Endelig vil også Carsten Hansen fra Hvalpsund Net fortælle om indkøbsordninger for garnfiskere, ligesom Niels Erik Jensen vil orientere om sidste nyt fra Bundgarnsudvalget.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678