Home / Indland / Kommentar: En ny Kystfiskerordning

Kommentar: En ny Kystfiskerordning

billede af Niels Wichmann

Niels Wichmann er adm. direktør Danmarks Fiskeriforening.

Kommentar fra Niels Wichmann til Søren Jacobsen.

Jeg skal ikke her gå i en polemisk debat med Søren Jacobsen, men blot kommentere hans udtalelser til Fiskeri Tidende og så give lidt yderligere baggrund.

Jeg skal først bemærke, at jeg ikke har deltaget i alle møder i arbejdsgruppen, (hvor jeg var repræsentant for Foreningen Fiskebranchen, fordi en vægtig del af arbejdsgruppens arbejde skulle være at kigge på markedsføring,) men dels har været repræsenteret af andre, dels har medvirket i det forberedende arbejde i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde.

Jeg var også blandet ind i etableringen af den tidligere kystfiskerordning og husker tydeligt debatten om og skiftet mellem længdegrænser på fartøjerne: der endte med de 17 meter, efter at både 15 og 16 meter havde været på banen.

I forbindelse med den tidligere ordnings etablering blev det kraftig diskuteret om en kystfiskerordning skulle være frivillig, eller den skulle være bunden, således at dem, der var med i kystfiskersegmentet, var ”låst inde” og kun kunne komme ud ved at generationsskifte eller sælge til andre i segmentet. Ordningen blev frivillig, fordi det var et generelt ønske blandt de mulige medlemmer af ordningen overalt i landet, men dog med en bindingsperiode på 3 år ad gangen.

Nedenfor refereres nogle af de væsentligste af Søren Jacobsens synspunkter og efterfølgende gives en uddybning af situationen, som jeg ser den.

  • Søren Jacobsen mener, at der er ”modvilje til at se nye muligheder og tænke ud af boksen hos såvel flertallet i Kystfiskerudvalget som Danmarks Fiskeriforening”.

Det er forkert.

  • Søren Jacobsen mener, at Danmarks Fiskeriforening ikke havde ja- hatten på i arbejdsgruppen, men det havde han og de øvrige (de øvrige må vel i denne sammenhæng være de grønne organisationer).

Det er også forkert.

  • Søren Jacobsen mener, at Danmarks Fiskeriforening opfatter kystfiskeri og garnfiskeri som museumsfiskeri.

Det er også forkert

  • Søren Jacobsen mener, at hvis ikke politikerne handler nu, så er det kun de få store havne, der overlever.

Det er rigtigt

  • Søren Jacobsen mener, at der er brug for en helt ny strategi, hvor der bliver lavet et reelt segment med en række fordele. Det kan gavne rekrutteringen. Førstegangskøb skal gøres skattefrit, større fiskerfradrag og segmentet skal tilføres både flere mængder og flere arter, end i dag.

Der er brug for noget nyt, men er det de elementer, som Søren Jacobsen efterlyser? Er det et lukket segment? Er det skattefrihed? Fradrag? Hvor skal flere mængder og flere arter tages fra?

Danmarks Fiskeriforening er for alle danske erhvervsfiskere. Det betyder bl.a., at alle lovlige fiskeredskaber er ligeværdige. Det er ikke op til foreningen at fremhæve den ene eller den anden fiskemetode, som mere eller mindre bæredygtig. Specielt omkring garnfiskeriet understreges denne holdning af, at vi (i PO-regi ganske vist, for det er dér det arbejde ligger) arbejder hårdt på at få bæredygtighedsmærket garnfiskeriet efter torsk i Østersøen på linje med trawl og snurrevod. Det var også med henblik på at gavne garnfiskeriet, at vi i sin tid forsøgte at få mulighed for at få torskekvoterne udtrykt i stk. (som laksen blev!) således at dem, der fisker de største fisk, f.eks. i det stormaskede garnfiskeri, kunne få flere kg ud af deres kvote.

Kystfiskeri og garnfiskeri er ikke ”museumsfiskeri”. Det kan det imidlertid blive, hvis man ønsker at indsnævre kriterierne for at være med i kystfiskerordningen. Allerede med de ændringer, der blev indført i år var der mange, som så sig nødsaget til at forlade ordningen, faktisk over 40%.

Jeg tør ikke tænke på, hvor mange, der bliver – eller kan blive – tilbage i en kystfiskerordning, hvis man laver den

  • Som en lukket ordning
  • Udelukkende for garnfiskeri
  • Udelukkende for fartøjer under 12 meter
  • Udelukkende for fartøjer, som har næsten 100% af deres landinger inden for 24 timer.

Det ville vel ikke være specielt besværligt at lave en sådan ordning, men antallet af deltagere ville blive meget lavt og det ville så gå hårdt ud over de lokalsamfund, hvor man har et godt dagligt samspil mellem de forskellige fiskeriformer. Jeg vil ikke nævne nogen specielt, men prøv at tænke på sammensætningen af flåden rundt langs de danske kyster.

Hvis man så tænker sig yderligere kvotetildelinger af torsk og tunge samt tillægsmængder for flere arter, så melder spørgsmålet sig: Hvor skal den fisk komme fra? Som en tidligere fiskeriforeningsformand udtrykte det: ”Der er kun 100% til fordeling”. Skal én gruppe have mere, så skal andre have mindre! Er det i al sin gribende enkelthed kernespørgsmålet.

For at belyse, hvorfor Søren Jacobsen tager fejl, når han mener, at Danmarks Fiskeriforening ikke havde ja-hatten på og ikke tænkte ud af boksen, vil jeg gerne gentage – og knytte enkelte kommentarer til – elementerne i det samlede forslag, som Danmarks Fiskeriforening, sammen med de øvrige fiskeriorganisationer og flertallet i kystfiskerudvalget, lagde frem i arbejdsgruppen – det er forslag 6c:

Fiskeriregulering

  • Som et centralt omdrejningspunkt for ordningen indføres et aktivitetskrav, så man kun får tildelt kystfiskertillæg, hvis fartøjet har opfisket en vis del af sine årsmængder, f.eks. 80%.

Med et sådant forslag sikrer man, at fiskeriet af kystfiskerkvoterne sker med kystfiskerfartøjerne, men at der samtidig er en vis fleksibilitet (farvandsrelateret, fisken langt fra kysten)

  • Minimum 80% af fangstrejserne må maksimalt være på 3 dage.

Samme bestemmelse, som i den tidligere ordning. Denne bestemmelse fungerede fornuftigt. Al snak om at landinger inden for 24 timer giver bedre fiskekvalitet er ikke rigtig, det er påvist igen og igen af DTU. De væsentligste faktorer for kvaliteten er behandling om bord og temperatur.

  • Ordningen etableres for en 3-årig periode.

Samme bestemmelse, som i den tidligere ordning. En treårig periode giver mulighed for at have en vis planlægningshorisont for alle involverede parter, men samtidig en termin, hvis nye vil ind, eller gamle vil ud.

  • Med det nævnte aktivitetskrav er der ikke behov for restriktioner på leje, da leje-mængderne under alle omstændigheder vil blive små.

Som anført ovenfor: Fisken vil blive fanget af kystfiskerfartøjerne.

  • Fartøjer, der deltager i ordningen, må maks. være 17 meter.

Også som den tidligere ordning. Det har fungeret udmærket og man er nødt til at have de lidt større fartøjer med for at have en tilstrækkelig volumen til at holde lokalsamfundene i sving.

Det var de reguleringsmæssige elementer i det samlede forslag. Kun en væsentlig ændring på aktivitetskravet, hvor der netop er behov.

Andre prioriteter

  • MSC-certificering af de vigtigste arter, kystfiskerne fanger. MSC-certificering suppleres evt. af et ”Kystnært-mærke”

Det er producent organisationerne, som arbejder med MSC certificering, hvor målet er, at få så meget af dansk fiskeri, som overhovedet muligt, certificeret. Vi har taget de fiskerier først, hvor certificeringen var nemmest at få opfyldt. For andre mangler der data – eller decideret databehandling. Sammen med dette arbejde kan Fiskebranchen, der jo har alle organisationer i fiskerisektoren, som medlemmer og med tæt kontakt til detailhandelen, kobles på med hensyn til markedsføring af specielt mærke og specifikke kampagner.

  • Der skal ske en markant reduktion i det administrative besvær – især melderegler og reglerne i relation til logbogsindberetninger må saneres.

Her er et af de helt centrale elementer. Mange (og fortrinsvis mindre) fartøjer forsvinder ud af dansk fiskeri, fordi de ikke længere kan magte de bureaukratiske regler. Der er stort behov for at vende kontrol- og tekniske regler ”på hovedet” og se på: Hvad har vi brug for af regler? Her kan man passende begynde med et nyt regelsæt for de mindre fartøjer.

  • Forhøjelse/fordobling af Havfradrag. Havfradraget er især til fordel for mindre fartøjer/fartøjer, som baserer fiskeri på en-dagsfiskeri.

Medens rejsefradraget (altså det for rejser over 24 timer) bliver reguleret, er dette ikke sket med Fiskerfradraget. Det er ikke blevet ændret i 20 år! Hver gang vi har forsøgt over for skatteministeren, enten han hed Anders Fogh Rasmussen eller Ole Stavad, er vi blevet hældt ud med bemærkningen: ”Er I ude på at få det afskaffet”. Nu er tiden kommet til at fordoble det. Måske den nuværende skatteminister har mere forståelse for de mindre erhvervsdrivende?

  • Tilskud til fornyelse og forbedring af kystfiskerflåden med henblik på at forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø om bord på fartøjerne.

En særlig støtteramme i Fiskerifondsprogrammet EMFF måske?

 

  • Tilskudsordning, der kan gøre det attraktivt for kystfiskerfartøjerne at have lærlinge om bord.

Man kunne tænke sig en samfinansiering mellem Fiskeafgiftsfonden (offentlige midler) og Fiskerifondsmidler fra EU, hvilket kunne f.eks. halvere udgiften til at have en lærling – fra ca. 8000 kr./måned til ca. 4000kr./måned.

  • Etablering af lokale og/eller regionale afsætningskanaler

I et samarbejde mellem lokale fiskeri aktions gruppe FLAK’er og Fiskebranchen?

Som det ses af ovenstående har fiskeriets organisationer ingenlunde været negative i tilgangen til forbedring af de mindre fartøjers forhold og til etablering af en ny kystfiskerordning. Det er væsentligt for os at få så bred og aktiv og levende ordning, som overhovedet muligt, derfor de klare udmeldinger.

Ud over de specifikke elementer i forslag 6c, kan fiskeriorganisationerne naturligvis gå ind for en lang række af de andre separate forslag i kysfiskerrapporten af miljømæssig, økonomisk og social karakter.

*****

Den ovenstående kommentar har været bragt i Fiskeri Tidende uge 27.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678