Home / Udland / Kvoten for Barentstorsken er i frit naturligt fald

Kvoten for Barentstorsken er i frit naturligt fald

Det norske havforskningsinstitut har været på togt for at finde frem til årets kvoteråd i Barentshavet. Foto: Jan Magne Y. Hansen for Havforskningsinstituttet.

Der var engang , hvor kvoten for fiskeriet af torsk i Barentshavet var på over 1.000.000 tons. Nu har den dog taget en anden drejning. For de norske havforskere lægger nu op til et fiskeri i 2019 på 674.678 tons torsk i Barentshavet.

– Den naturlige nedgang i bestanden fortsætter, og det må vi tage hensyn til, siger forskningsdirektør Geir Huse fra Havforskningsinstituttet i Norge.

Kvotetoppen kom i 2003, og den holdt sig på niveaet i nogle år indtil den i år er faldet til 775.000 tons. Og det frie fald fortsætter i 2019 med et kovteråd på 674.678 tons, altså 100.000 tons under 2018.

De gode år med høj kvote tilskrives årsklasser 2004 og 2005, og de tyndes nu ud, og derfor er der tale om en natulig bestandsudvikling. Faktisk havde ICES for 2018 rådgivet om en kvote på 712.000 tons, men den norsk-russiske fiskerikommission fastlagde en kvote på 775.000 tons.

Den høje torskekvote har i flere omgange fået skylden for den lave fiskepris. Blandt mentes det, at østersø-torsken var i for hård konkurrence med torsken fra Barentshavet, og derfor fik fiskerne i en årrække lave afregningspriser.

Rådgivningen for flere andre arter nord for 62. breddegrad er også fremsat. Således lægges der op til en reduktion for kuller fra 202.305 tons til 152.000 tons og for sej fra 172.500 til 149.550 ton i 2019.

De endelige aftaler om næste års kvoter fastsættes af den norsk-russiske fiskerikommision i oktober. Sejkvoten er dog alene et norsk anliggende at bestemme.

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30