Home / Fiskebranchen / Laks er en populær proteinkilde

Laks er en populær proteinkilde

Laks er den næstmest populære proteinkilde blandt forbrugerne i en lang række EU-lande – primært dog i Sverige. Det viser en undersøgelse, som Stavanger Universitet har foretaget blandt 6000 forbrugere fra Sverige, Frankrig, Tyskland, Rusland og England. Det fortæller www.forskning.no om på sin hjemmeside.

Kylling er klart i front som den mest populære kilde til protein, når man spørger forbrugerne, men laks har overhalet såvel svinekød som oksekød og indtager nu en lige så sikker andenplads. Forbrugerne er blevet spurgt til, hvordan de vurderer de forskellige slags kød i forhold til hinanden og hvor ofte de spiser fx laks. Mens 56 procent svarer, at de spiser kylling mindst én gang om ugen, er det 12 procent, der giver det samme svar for laks. For svinekød og oksekød er procentandelene endnu lavere.

– Kylling scorer især højt på, at forbrugerne vurderer det til at være nemt at lave, forklarer professor Ragnar Tveterås fra Stavanger Universitet.

Det er navnlig svenskerne, der er glade for laks, viser undersøgelsen. Omvendt er englænderne blandt de forbrugere, der spiser mindst laks – faktisk har England den største andel af forbrugere, der kun spiser laks én gang om året.

 

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678