Home / Fiskebranchen / Launis overskud styrtdykker

Launis overskud styrtdykker

Koncernen bag forarbejdningsvirksomheden Launis måtte i seneste regnskabsår notere sig en stor nedgang i resultatet

Koncernen bag den store producent af blandt andet marinerede sild, rejer og fiskefrikadeller Launis fik et ordenligt resultatdyk i regnskabet 2015/16. Resultatet før skat i koncernens øverste selskab, Neslein er faldet fra over 21 mio. kroner i regnskabet for 2014/15 til bare 78 tusinde kroner i 2015/16. Omsætningen i koncernen er faldet fra 508 mio. kroner til 482 mio. kroner. Det er et af grundvilkårene i fiskeindustrien, at der kan være store udsving i både tilførsel af råvarer og råvarepriserne. Og det er netop det Launis, er ramt af i regnskabet.

– Vi kan ikke altid få kompensation for højere omkostninger. Vi har jo kun de mængder fisk, vi har, og det er ikke sådan, at vi på den halve mængde fisk kan tjene det dobbelte pr. kilo. Der er også overkapacitet i fiskeindustrien, så ofte skal vi i branchen først kæmpe om fiskene – og så derefter slås om kunderne, siger adm. direktør og hovedaktionær Gert Nielsen til Dagbladet Børsen. Han oplyser, at det ser godt ud lige nu, og derfor forventer, at det igangværende regnskab bliver bedre. Hovedaktionæren understreger dog samtidigt, at marginalerne er så små, at der ikke skal gå meget galt, før resultatet bliver helt anderledes,

About Lars Gammelgaard

Journalist/kommunikationsmedarbejder | Tlf. 76 10 96 66 | Mobil 30 58 33 55