Home / Fiskebranchen / Lidl øger fokus på MSC

Lidl øger fokus på MSC

Den tyske detailkæde Lidl øger sit fokus på kun at forhandle produkter, der lever op til forskellige krav om bæredygtighed. Det gælder også for produkter som fisk og skaldyr, hvor man kræver, at de skal være fanget fra bæredygtige bestande og være fanget på ansvarlig vis.

– Målet er, at alle ferske og frosne vildtfangede fiske- og skaldyrsprodukter er MSC-certificerede inden udgangen af 2016, fortæller kædens CSR-ansvarlige i Danmark, Tina Kaysen, til Foodsupply.dk.

Det er en del af et nyt ”manifest”, som Lidl har formuleret, og det omfatter også hensigtserklæringer i forhold til salg af opdrættede fisk. Her er tidsfristen dog lidt lempeligere, idet man her kræver, at alle fisk og skaldyr fra akvakultur skal ASC-certificerede eller økologisk inden 2018.

Du kan læse om manifestet – klik her.

About Kim Vejrup

Kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening kv@dkfisk / (0045) 2019 4678