Home / Økonomi / Makrel er det nye guld i Grønland

Makrel er det nye guld i Grønland

makreller

Grønland ser et stort erhvervseventyr i markrellen

Globale klimaændringer med stigende havtemperaturer får makrel til at søge mod farvandet omkring Østgrønland, og den nyeste forskning viser, at makrellen er kommet for at blive. I de i kommende måneder vil makrel i store stimer svømme til Danmarksstrædet ud for Østgrønland. Trawlere fra grønlandske fiskeselskaber plus udenlandske, primært russiske, ventes at fiske makrel fra 1. juli til midt i september. Det kan være guld værd for Grønland, hvor makrellen kan åbne op for et stort erhvervseventyr med en stor gevinst til grønlandske fiskeriredere og fiskeeksportører og også samtidig med en stor økonomisk betydning for Grønland.

– Når vi ser på, hvor store mængder makrel der er blevet fisket ved Grønland de seneste år, kan fiskeriet blive et nyt grønlandsk erhvervsmirakel, siger Teunis Jansen, seniorforsker på Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua til Berlingske Business. I 2011 blev de første makrel fanget ved Grønland og allerede i 2014 blev der fisket tæt på 80.000 tons til en landingsværdi på knap 600 mio. kroner. Det beløb endte dog langtfra i grønlandske lommer, i Makrellen er ikke kun er fanget af grønlandske fartøjer men i høj grad af udenlandske fartøjer, primært russiske. Den økonomiske gevinst for Grønland vil derfor først for alvor slå igennem, hvis hele fiskeriet kommer på grønlandske hænder, idet grønlænderne ikke får så meget ud af at sælge kvoten til f.eks russiske fartøjer. I år har Grønlands Landsstyre sat kvoten til 85.000 tons. Den må fanges af både grønlandske og udenlandske trawlere, der alle skal betale en afgift pr. fanget kilo.

Dansk bekymring
I Danmark har makrellen også stor økonomisk betydning. I 2014 landede de danske fiskere 41.646 tons til en landingsværdi på 311 mio. kroner, og det nye Grønlandske makreleventyr vækker ikke den helt samme begejstring i Danmark som i Grønland.

– Det er jo et ureguleret fiskeri, de har sat i verden, som ikke er dækket af den internationale forvaltningsplan, der gælder for bestanden, siger Esben Sverdrup-Jensen, direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Han mener ikke, at den kvote på 85.000 tons, som landsstyret har sat for i år, er rimelig.

– Kvoten man har givet sig selv, er langt udover det, der er rimeligt. I Danmark respekterer vi den forvaltningsplan, der er for bestanden og det burde man også gøre i Grønland, så vi får et bæredygtigt fiskeri, siger Esben Sverdrup-Jensen. De danske fiskere frygter, at de kan komme til at betale prisen for det grønlandske fiskeri med en lavere kvote for makrel i EU.

– Men der er jo ikke tale om, at makrellen har flyttet sig men om, at den har bredt sig, siger Esben Sverdrup-Jensen.

About Lars Gammelgaard

Journalist/kommunikationsmedarbejder | Tlf. 76 10 96 66 | Mobil 30 58 33 55