Home / Brexit / Fødevareudvalget afholder offentlig høring om Brexit

Fødevareudvalget afholder offentlig høring om Brexit

Storbritannien og EU arbejder på at få landet en aftale om Storbritanniens udtrædelse af EU. Aftalen vil få stor betydning for danske interesser, og dansk fiskeri kan være blandt de erhverv, der bliver hårdest ramt af Brexit. Men hvad kommer Brexit til at betyde for dansk fiskeeksport, danske arbejdspladser og for de lokale kystsamfund? Dette er fokus for Miljø- og Fødevareudvalgets offentlige høring om Brexit og fiskeriet, der foregår den 17. januar 2018, kl. 09.00- 12.00.

– Brexits betydning for fiskeriet i Danmark står højt på dagsordenen i Miljø- og Fødevareudvalget. Dele af Storbritanniens farvande udgør et vigtigt fangstområde for mange danske fiskere. Derfor vil Brexit få betydning for dansk fiskeri og forarbejdningsindustrien. Vi ønsker i udvalget at sætte fokus på, hvilke konsekvenser Brexit kan få for fiskeriet i Danmark, siger Miljø- og Fødevareudvalgets formand Pia Adelsteen (DF).

Ved høringen vil der være oplæg fra Ministeren for Fiskeri og Ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Karen Ellemann, den britiske ambassadør i Danmark, Danmarks Fiskeriforening PO, Danish Seafood Association, Dansk Pelagisk Producent Organisation, Marine Ingredients Denmark samt fra Frederikshavn Kommune.

Høringen finder sted i Landstingssalen på Christiansborg og der kræves tilmelding på forhånd.

Her finder du mere om program og tilmelding

 

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30