Home / Fiskeri / Nord Stream 2 vil gå tæt på Bornholm

Nord Stream 2 vil gå tæt på Bornholm

I 2011 og 2012 åbnedes en 1.224 km lang gasledning, der gik tværs over Østersøen og også gennem dansk farvand. Nord Stream stod bag projektet,hvor der i flere år blev foretaget undersøgelser af havbund og der blev afholdt flere møder om placeringen af gasledningerne.

Nu er en ny proces i gang med Nord Stream 2. En ny ledning, der stort set skal følges linien fra de to øvrige linier. Beslutningen er dog endnu ikke truffet, men Statsminister Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at beslutningen kan være nært forestående.

Nord Stream 2 vil følge de ledninger, der allerede er etableret henover Østersøen. Grafik: Nord StreamDen nye forbindelse kommer ifølge planen til at følge den nuværende gasledning, der går fra Vyborg i Rusland til Lubmin nær Greifswald i Tyskland. Den nye ledning kommer derfor til at gå igennem dansk farvand akkurat som den første ledningsføring, hvis der gives tilladelse til etablering. Spørgsmålet om tilladelsen er dog ikke alene et nationalt anliggende, da det udover forsyningssikkerheden også er et spørgsmål om storpolitik mellem Rusland og de europæiske lande, herunder spørgsmålet om Ukraine.

Da den første ledning henover Østersøen blev anlagt fik op mod 70 fiskere en godtgørelse, hvormed de kunne købe blandt andet skovle og grejer, der kunne fiske henover gasledningen.

Ifølge Nord Stream blev den nuværende lednings kapacitet udnyttet med 80 procent i 2016.

About Rene Dandanell

Redaktør Fiskeritidende | Tlf. 76 10 96 60 | Mobil 24 41 69 30